https://www.colliers.com/p-dnk59002352
- For sale
For Sale
kr. 24.500.000 DKK
Flot erhvervsejendom i Risskov fra 2011 med profilbeliggenhed og facade til Sindalsvej, som er en stærkt trafikeret forbindelsesvej mellem erhvervskvarteret i Aarhus N og Risskov.
Flere mellemstore virksomheder har placeret sig i området, som ligger tæt på Skejby med gode transportforbindelser og tæt på motorvej E45 og Djurslands-motorvejen.
Afstanden til Motorvej E45 er ca. 4 km og ca. 8 km Aarhus C.
Ejendommen fremstår som en indbydende og eksklusiv erhvervsejendom, opført i 2011 i lyse betonelementer med store glaspartier i ejendommens kontorafsnit, som har front mod Sindalsvej. Kontorerne er indrettet i bedste materialer og i en moderne og tidløs stil.
Lagerdelen består af 2 opvarmede lagerhaller med en loftshøjde på ca. 6 meter under dragere. Der er adgang via 2 porte i niveau samt via 2 ramper fra overdækket rampeområde, som deles af lejerne af de 2 lagerhaller.
Udover kontor- og lagerdelen forefindes fælles kantine- og velfærdsfaciliteter samt lækker tagterrasse med minigolfbane og solkroge. Der er elevator i ejendommen. Udenomsarealer er udlagt til asfalterede køre- og vendearealer samt parkering. Ejendommen er udlejet til gode lejere, herunder NTG Nordic A/S samt Inventus Group A/S m.fl.
Et mindre lejemål ca. 496 m² lager og ca. 98 m² kontor er pt. ledigt, men søges genudlejet.
Ejendommen er energimærket med karakteren C.
Kontakt Colliers for en fremvisning af ejendommen samt nærmere informationer.
- Areal: 2.500 m²
- Opført i år 2011
- God lejerspredning i ejendommen
- 1. års afkast v/fuld udlejning: ca. 6,5%
- Pris: 24,5 mio. kr. kontant