Skip to main content Skip to footer
  • For sale
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #1
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #2
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #3
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #4
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #5
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #6
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #7
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #8
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #9
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #10
Ejendom med stort udviklingspotentiale - #11

Ejendommen ligger i Albertslund Kommune, ca. 20 km fra Københavns centrum og har let adgang til det københavnske motorvejsnet. Ejendommen grænser op til Vestskoven.


I forhold til indkøbsmuligheder ligger Glostrup Shoppingcenter ca. 4 km fra ejendommen, som har et bredt udvalg af detailforretninger. Herstedøster Skole ligger ligeledes i kort afstand fra ejendommen. Nærmeste supermarked ligger ca. 500 m fra ejendommen.


Ejendommen ligger på en stor og naturrig grund og har tidligere været anvendt til antenneanlæg. Ejendommen omfatter 18 bygninger af varierende størrelser. Bygningerne blev opført i 1932 og 1960 samt i perioden 1987-2004. Bygningerne fremtræder i forfalden stand. Der er placeret store paraboler og en telemast på grunden.


Ejendommen er velbeliggende i en forstad til København, hvor der generelt opleves høj efterspørgsel på boliger. Ejendommen ligger endvidere midt i naturskønne omgivelser.


Vestskoven, som ejendommen grænser op til, er Danmarks største nye skov, som strækker sig over 1.400 hektar fordelt på 4 kommuner.


Området har en masse spændende seværdigheder, herunder Vikingelandsbyen, som består af hustyper fra 1000-tallet, Museet på Kroppedal, som har en fast udstilling om Ole Rømer, der havde sit landobservatorium i Vestskoven, men også Tinghøj, som er en gravhøj fra Bronzealderen, er interessant at gå på udkig efter.


Ejendommen fremstår som en masse mindre eller større bygninger spredt på grunden. De fleste bygninger vil kræve en renovering for at kunne anvendes. På ejendommen står der i dag en telefonmast, som genererer en årlig lejeindtægt.


Ejendommen er i dag underlagt anvendelsesbegrænsninger til hhv. rekreativt areal, antenne-/radiostation og telefonmast. Ændret anvendelse vil kræve ny lokalplanlægning og en dialog med Albertslund Kommune om at indføre ejendommen i byzone.


Energiklasse: E


Ejendommen udbydes uden prisforlangende.


Interesserede investorer opfordres til at fremsende tilbud med angivelse af de vilkår, som man er interesseret i at erhverve ejendommen på, herunder pris, tidshorisont og eventuelle betingelser.


Samlet etageareal: 2.825 m²

Grundareal: 62.395 m²