Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Butiksudlejning

Find lejemål her
Butikker til leje

Der er mange overvejelser, som du skal gøre dig, når du leder efter en butik til leje. Hvis du har tydelige ønsker og behov til dit fremtidige butikslokale, så vil dette gøre søgeprocessen endnu nemmere og mere effektiv. Du kan bruge en butik til mange forskellige formål – det kan være alt fra dagligvarer, tøj, sko, skønhedsprodukter og souvenirs til klinikdrift, frisør og andre liberale erhverv.


Hos os kan du finde attraktive butikslokaler, som du kan bruge til café, kontor, restaurant, specialbutik, showroom, lager og meget mere. Du kan søge efter butikker til udlejning her.

 

Hvilken beliggenhed passer til netop din målgruppe?

Når du vælger at leje butikslokaler, er det først og fremmest væsentligt at overveje butikkens beliggenhed nøje. Dette kan indebære at besøge stedet - og gerne på forskellige tidspunkter med henblik på at observere mennesker og indkøbsmønstre i nærområdet. Hvor mange mennesker går forbi stedet? Besøger din specifikke målgruppe området?


Du bør også overveje, hvilken by der kan gavne din butik mest. Hvis du eksempelvis henvender dig til en yngre målgruppe, kan det være oplagt at vælge en butik til leje i en by med mange studerende i nærheden af et universitet.


Hvis du har fundet en butik, hvor placeringen måske ikke umiddelbart er så synlig, så kan det i høj grad svare sig at fokusere på selve indretningen og ikke mindst reklame for at fange dine kunders opmærksomhed. Ligger butikken på en sidegade til en gågade, i en baggård eller lignende - så har du mulighed for at sætte skilte op i nærheden for at tiltrække kunder til butikken. Derfor bør du ikke altid umiddelbart fravælge butikker til leje, der ikke ligger på hovedgaden.


Vi kan også hjælpe med..


Saelg erhvervsejendom

Salg

Vil du lære mere om, hvordan Colliers kan hjælpe med køb af erhvervsejendomme? 
Læs mere her
Udlejning af erhvervsejendom

Udlejning

Vil du lære mere om, hvordan Colliers kan hjælpe med udlejning af erhvervsejendomme?
Læs mere her
Lej erhvervsejendom

Leje

Vil du lære mere om, hvordan Colliers kan hjælpe med leje af erhvervsejendomme?
Læs mere her

Hvad skal du være opmærksom på ved ledige butikslokaler? 

Det er også vigtigt at overveje, hvilke andre slags butikker der ligger i nærheden. Er der nogen butikker, der sælger lignende produkter? Hvis dette er tilfældet, henvender de sig til den samme målgruppe? Ejendommens og nabobutikkernes udseende er også afgørende for dit salgspotentiale. Er der andre ledige butikslokaler til leje? Og ser butiksfacaderne indbydende ud for dine potentielle kunder?


Det kan ofte være en fordel, hvis der er butikker i nærheden med et andet sortiment end dit eget, men som dog appellerer til samme målgruppe. Dette kan bidrage med at tiltrække kunder til hinanden. Alt dette bør tages i betragtning i din søgning efter butikslokaler at leje.



Hold øje med ejendommens stand

Når du leder efter butikker til leje, er det også vigtigt at have ejendommens generelle stand for øje. Facadens tilstand er eksempelvis ikke kun vigtig for den aktuelle udlejningsvirksomhed, men også for profileringen af din butik.


Det er naturligvis også vigtigt at undersøge, hvorvidt ejendommens forskellige tekniske anlæg, rør mv. fungerer optimalt. Fungerer opvarmningen og ventilationen? Dertil er det væsentligt, at bygningens potentielle serviceydere, såsom vicevært og rengøringsfirmaet, yder en god service.


Colliers kontor

Find din nærmeste rådgiver

Hos os kan du finde mange butikker til leje rundt i hele Danmark. Det gør det nemmere for dig at finde frem til den helt rette ejendom, som er relevant for dig at se nærmere på. Vi har kontorer i København, Odense, Vejle, Aarhus og Aalborg. Her finder du eksperter i investering, som kender dit lokale marked for nye butikslokaler og ved, hvad en god handel kræver.


Vil du gerne i dialog med en af vores eksperter? Så kan du kontakte os her.
Se vores kontorer