Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Høj transaktionsaktivitet på det professionelle ejendomsmarked i 2. kvartal 2022

Header_transaktionsvolumen

De seneste måneders uro på de finansielle markeder har betydet, at mange ejendomstransaktioner blev sat på hold eller udskudt. På trods heraf har transaktionsvolumenen i 2. kvartal 2022 været over 24 mia. kr., næsten 30% højere end i 2. kvartal 2021.

Samlet er i første halvår 2022 omsat erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark for næsten 40 mia. kr. mod knap 38 mia. kr. i det hidtidige rekordår 2021. På trods heraf forventer Colliers dog ikke, at rekorden på 106 mia. kr. for hele 2021 bliver slået.

”Der er fortsat rigtig mange penge allokeret til ejendomsinvesteringer, og vi forventer på trods af fortsat volatile finansielle markeder også en god transaktionsaktivitet på ejendomsmarkedet i resten af 2022. Men vi tror ikke, at vi vil se en gentagelse af 2. halvår 2021, hvor både transaktionsvolumenen og priser nåede et all-time high”, siger Peter Winther, Executive Director, Colliers, og tilføjer: ”Ejendomspriserne er faldet siden toppen omkring årsskiftet, men gennemsnitligt er vi nu tilbage på niveau med priserne omkring sommeren 2021, så faldet er trods alt begrænset.”

Boligudlejningsejendomme forbliver det mest populære segment

I 2. kvartal 2022 stod boligudlejningsejendomme for knap 50% af den samlede transaktionsvolumen, og boligsegmentet er fortsat det største segment indenfor investeringsejendomme. Den største enkelttransaktion i kvartalet var også en boligtransaktion, nemlig NREP’s salg til hollandske Orange Capital Partners af 1.220 boliger med et samlet areal på ca. 110.000 m2.

Men for første gang nogensinde har industri og logistik faktisk været det næststørste segment med over 17% af den samlede transaktionsvolumen, mod 15% i kontorsegmentet og 12,5% indenfor butik.

”Segmentet for industri og logistik er i høj grad domineret af international kapital, herunder nogle af de største globale investorer”, udtaler Peter Winther, og fortsætter: ”Også på kontormarkedet er der stor international interesse, men det er dog værd at notere, at betydende hjemlige spillere som Jeudan, ATP Ejendomme og Industriens Pension stod for 3 af de største transaktioner i dette segment.”

Investorerne søger sikkerhed
I 2. kvartal 2022 var ikke mindre end 81% af transaktionsaktiviteten rettet mod de mest sikre investeringsejendomme med stabilt afkast og lav risiko, de såkaldte ”core” investeringsejendomme. I 2021 var andelen af core ejendomme 72% og i 1. kvartal 2022 kun 63%.


Øvrige nyheder

Følg med i hvad der sker i Colliers på vores hjemmeside. Her finder du de nyeste ejendomme og øvrige nyheder.


Kontakt

Peter Winther

Executive Director & Partner | MRICS

København

Peter er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Peter bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre, samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil