Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Svensk investor sælger 10 ejendomme i Danmark

Header Holstebro

Pristine Properties har solgt industri-, lager- og logistikejendomme for over 600 mio. kr. i Jylland og på Sjælland.

Den 1. marts gik handlen på 110.000 kvadratmeter danske logistikejendomme igennem. Ejendommene ligger i Jylland og Storkøbenhavn og udgør en betydelig del af Pristine Properties’ lager- og logistikejendomme i Danmark.

Pristine Properties’ danske partner, Property House, har stået for opbygningen og udviklingen af porteføljen og har også eksekveret salgsprocessen.

Lejerne er primært større danske og internationale virksomheder heriblandt Antalis, Envases Europe og LM Windpower.

Colliers har formidlet salget af ejendommene til en international investor.

”Vi ønsker parterne tillykke med handlen, der understreger den markante efterspørgsel, som industri-, lager- og logistikejendomme aktuelt oplever. Salgsprisen er derfor også på et niveau, som man ikke kunne have opnået for et par år siden,” fortæller Anders Holm, der har fungeret som mægler og rådgiver for Pristine Properties og er partner i Colliers med base i Aarhus.

Alene i 2021 blev der handlet lager- og logistikejendomme for 13 milliarder kroner, og segmentet stod for den største stigning fra 2020 til 2021 med en procentuel fordobling i transaktionsvolumen.

”Vi har rigtig god kontakt med de internationale investorer, der operer i Danmark, og det er især på de store transaktioner som den her, hvor de byder skarpt til og samtidig uden forbehold for finansiering,” fortæller Anders Holm.

Sidste år havde samtlige transaktioner indenfor industri og logistik på over 500 millioner kroner en international investor som køber.

Interesseret i industri- og logistikejendomme?

Find de aktuelle sager indenfor industri og logistik her.

 


Kontakt

Anders Holm

Partner | Capital Markets | MRICS

Aarhus

Anders arbejder inden for alle områder af ejendomsinvestering med primært fokus på Capital Markets-transaktioner og udvalgte rådgivningsopgaver.

Daglige opgaver inkluderer transaktioner på vegne af danske og internationale investorer, vurderingsrådgivning, udvalgte udlejningsopgaver og lejerrepræsentation.

Han har desuden stor erfaring som syn- og skønsmand for retsinstanser og advokater om markedslejen på erhvervslejemål samt markedsværdien af bolig- og erhvervsejendomme.

Se profil