Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Stor og central kontor- og uddannelsesejendom midt i Vejle solgt til SBB

DSC00260

Svenske SBB foretager endnu en investering i Danmark; denne gang med en kontor- og uddannelsesejendom i centrum af Vejle. Ejendommen er på samlet 8.000 kvadratmeter og er solgt for cirka 90 millioner kroner.

Sælger, som består af fire private investorer, erhvervede i 2019 den samlede ejendom fra Danica Pension og har som led i sin udvikling af ejendommen valgt at udstykke og sælge en del af ejendommen til SBB.

Den resterende del består af henholdsvis endnu en kontorejendom og en ejendom, som efter planen skal konverteres til boliger.

”Det har været en fornøjelse at være med til sikre en udvikling af dette centrale område i Vejle, først ved salget af den samlede ejendom fra Danica til en lokal investorkreds, og nu ved opdeling og frasalg af bygninger og byggefelter i området,” fortæller René Neesgaard, som er partner og direktør for Colliers i Vejle.

Han tilføjer, at salget bekræfter den store interesse, som udenlandske investorer det seneste års tid har oplevet i hele Trekantområdet.

For netop denne sag har området været attraktivt, da det ligger centralt i Vejle og tæt på Vejles uddannelsesområde og resten af midtbyen.

Colliers har formidlet salget og Rubik Properties har ageret som rådgiver for køber. Ejendommen overtages fuldt udlejet til en række lejere indenfor sundhed og uddannelse med FGU Vejle som hovedlejer.

Følg med i Trekantområdets udvikling

Som supplement til Colliers Markedsrapport 2022 har vi publiceret delrapporter om hovedmarkederne i Danmark. Bestil delrapporten om det kommercielle ejendomsmarked i Trekantområdet her og få et udførligt overblik over udviklingen.


Kontakt

René Neesgaard

Senior Director | Partner

Vejle

Se profil