Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Skattestyrelsen lejer 3.500 kvadratmeter kontor i Slagelse

Skattestyrelsen lejer kontor i Slagelse

Colliers har formidlet udlejningen af skattestyrelsens nye kontorlokaler, der står klar til indflytning i foråret 2022.

I løbet af de kommende år åbner Skattestyrelsen fire nye skattecentre i Slagelse, Frederikshavn, Ringe og Svendborg. Indflytningen er en del af regeringens plan om at reformere skattekontrollen med i alt 1.000 nye medarbejdere og otte nye skattecentre.

På Ndr. Ringgade 70C i Slagelse er det første kontorlejemål på 3.533 m2 klar til overtagelse, når det står nyistandsat forventeligt i starten af 2022. Det er Colliers Fyn, der har formidlet udlejningen af det nye kontorlejemål.

”Der er fortsat god efterspørgsel efter velbeliggende kontorlejemål med nærhed til motorvej, og flere og flere virksomheder stiller større krav til indeklima og arbejdsforhold, hvilket medfører større krav til kontorejendommene. Det oplever vi både fra offentlige og private virksomheder, også selvom der fortsat vil være en del, der arbejder hjemmefra,” fortæller Mathias Grønning, der er erhvervsmægler hos Colliers Fyn.

Ejendommen ligger i erhvervsområdet tæt ved ringvejen og motorvej E20 og med virksomheder som Deloitte, Advodan, Bagger Låseservice m.v. som nærmeste naboer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret på udviklingen på det kommercielle ejendomsmarked her.


Kontakt

Mathias Grønning

Senior Commercial Real Estate Advisor

Odense

Mathias arbejder primært med salg af investerings- og projektejendomme med særligt fokus på bolig, kontor- og logistikejendomme, herunder sale and leaseback.

Herudover arbejder Mathias med projektudvikling indenfor boligsegmentet i hele Danmark. 

De fleste af Mathias’ sager er fortrolige off-market-sager, så har du en sag, der skal behandles fortroligt, eller ønsker du at investere i større ejendomme, er du velkommen til at kontakte Mathias for en uddybende snak.

Se profil