Spring til hovedindhold Gå til sidefod

SengeSpecialisten åbner ny butik i Odense

sengesp_header

Den nye butik kommer til at ligge side om side med butikker som Silvan, jem & fix, THansen og Garant.

I krydset mellem Middelfartvej og Grønløkkevej i Odense åbner SengeSpecialisten ny butik den 10. juni 2022.

”Den 660 kvadratmeter store butik ligger på en velkendt adresse i udkanten af Odense Midtby, hvilket giver god synlighed,” fortæller Martin Fuhlendorff, der er Senior Commercial Real Estate Advisor i Colliers i Odense.

Lejemålet har tidligere været udlejet til CarSound, men får nu nye lejere, når SengeSpecialisten flytter ind.

Expansion Director hos SengeSpecialisten, Jørgen Staal, fortæller om overvejelserne for udvidelsen:

”Vi har længe haft kik på området omkring Grønløkkekrydset, da vores butik på Risingsvej, som i øvrigt kan fejre 10 års jubilæum til december, ikke tiltrækker mange kunder fra Odense midtby. Vores koncept passer perfekt til at ligge i et boksmiljø ud til en stor indfaldsvej, og derfor kunne vi ikke skjule begejstringen, da dette meget oplagte lejemål blev ledigt. Vi ser virkelig frem til at kunne rådgive og efterfølgende sælge den perfekte sengeløsning til en langt større del af Odenses indbyggere, når vi nu snart har butikker i begge ender af byen.”

Og netop boksbutikker som denne er attraktive, siger Martin Fuhlendorff: ”Boksbutikker har vist sig at vække særlig stor interesse hos vores kunder. I denne sag drager butikken også fordel af, at SengeSpecialistens kunder fra både midtby og forstæder nemt kan komme til via indfaldsvejene.”

SengeSpecialisten åbnede tilbage i 1999 en butik i Aarhus og har siden da ekspanderet. I dag er butikskæden en del af JYSK koncernen, og der findes SengeSpecialisten-butikker i både Danmark og Sverige.

Butikken i krydset mellem Middelfartvej og Grønløkkevej bliver SengeSpecialistens 32. butik.

”SengeSpecialisten har været utroligt dynamiske og professionelle igennem hele processen, så det har været en stor fornøjelse at være en del af. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske begge parter stort tillykke med udlejningen. Og held og lykke til SengeSpecialisten med åbningsdagen den 10. juni 2022,” afslutter Martin Fuhlendorff.

På udkig efter et butikslejemål?

Find flere butikslejemål i Odense her.


Kontakt

Martin Fuhlendorff

Senior Commercial Real Estate Advisor

Odense

  • Udlejning af Englandsgade 25, 5000 Odense C, til Miljøstyrelsen og Spillemyndigheden for PFA Ejendomme
  • Udlejning af C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ, til Universal Robots for AP Pension
  • Salg af Fabriksvej 10, 5260 Odense S, til Au2parts for GLS Denmark
Se profil