Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Nye tider for Give Sygehus

give sygehus

Colliers har bistået statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, med at finde en ny ejer til det tidligere Give Sygehus.

De oprindelige bygninger er opført i 1953 som amtssygehus, hvor der løbende er foretaget udvidelser, senest i 1983. Sygehuset blev lukket i 2018 i forbindelse med flytning af de sidste aktiviteter til Grindsted. Colliers har forestået opgaven med at udbyde og sælge ejendommen.

"Det har været et anderledes salg end normalt, som har været vanskeliggjort af en stor bygningsmasse med fysiske begrænsninger. Opgaven har været spændende og omfattet en løbende dialog med mange potentielle investorer med forskellige planer for området, enten i nuværende bygninger eller efter nedrivning. Den positive udvikling i Vejle Kommune og i Give by har dog også betydet, at sagen har trukket opmærksomhed fra flere investorer," fortæller Victor Borgquist, der er erhvervsejendomsmægler hos Colliers i Vejle.

”Salget dokumenterer den brede efterspørgsel efter især bolig- og projektejendomme, som vi ser i flere og flere områder. Det medfører stigende priser og derfor også muligheder for at gennemføre udvikling af ejendomme, som for eksempel det tidligere sygehus i Give,” tilføjer René Neesgaard, der er ansvarlig partner for Colliers i Vejle. 

Ejendommen blev købt af bygge- og boligudlejningsfirmaet Grønnely A/S, der har planer om at omdanne ejendommen til 100 indbydende og moderne seniorboliger. Grønnely A/S vil hurtigst muligt sætte gang i processen med etablering af en ny lokalplan samt ombygningen af de mange kvadratmeter.

Du kan læse flere nyheder og seneste ejendomstransaktioner fra Vejle på colliers.com/nyheder.


Kontakt

Victor Borgquist

Senior Commercial Real Estate Advisor

Vejle

Se profil

René Neesgaard

Senior Director | Partner

Vejle

Se profil