Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Markant kontorejendom i det centrale København solgt til Danica Ejendomme

office Copenhagen CBD Colliers

På vegne af sælger har Colliers formidlet salget af ejendommen, der ligger ved Søerne i København.

Ejendommen ligger på adressen Vester Søgade 10, 1601 København V og omfatter ca. 13.800 m2, fordelt på to kontorlænger i seks/syv etager plus to kælderetager. Der er tale om en markant ejendom, som oprindeligt er opført i 1971 og gennem årene istandsat indvendigt ad flere omgange.

Ejendommen er på nuværende tidspunkt fuldt udlejet til Sund & Bælt samt MobilePay.

Ejendommen er særdeles velbeliggende, med udsigt over en af Københavns Søer, Sankt Jørgens Sø, og indenfor gåafstand til både Københavns Hovedbanegård og Vesterport Station.

Sælger af ejendommen er Vesco ApS, som ultimativt ejes af Aage V. Jensens Fonde.

”Vi glæder os over at have fået muligheden for at bistå sælger ved salget af denne yderst velbeliggende kontorejendom. Vi vil gerne benytte anledningen til at takke alle involverede parter for et meget konstruktivt forløb”, udtaler Søren Skovbjerg, der er Senior Associate i Capital Markets hos Colliers.  

Sælger er udover Colliers blevet rådgivet af Accura. Danica Ejendomme er i forbindelse med salget blevet rådgivet af Bruun & Hjejle samt Rambøll.

Købsprisen var 600 mio. kr.

Øvrige nyheder
Følg med i hvad der sker i Colliers på vores hjemmeside. Her finder du de nyeste ejendomme og øvrige nyheder.















Kontakt

Peter Winther

Executive Director | Partner | MRICS

København

Peter er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Peter bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre, samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil

Søren Skovbjerg

Manager, Capital Markets

København

Se profil