Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Stort nyt kontordomicil under opførelse i Vejle

Good Food Group Vejle

Entreprenørvirksomheden, Casa A/S, er på nuværende tidspunkt i gang med at opføre et moderne domicil på Herredsvej i den nordlige del af Vejle.

Ejendommen er nu udlejet til Good Food Group, som flytter ind med omkring 75 medarbejdere i slutningen af 2022. Colliers har bistået udlejningen og fik ved brug af netværk kombineret udlejeren, Exxit A/S, med den attraktive lejer, Good Food Group.

Good Food Group vil få flere kvadratmeter at gøre godt med i det nye domicil sammenlignet med deres nuværende adresse på herregården, Store Grundet. Ejendommen bliver over 3700 kvadratmeter under ét tag, og der er mulighed for udvidelse af lejemålet, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tusinde af bilister vil hver dag køre forbi ejendommen, som får beliggenhed mellem domicilerne for Starmark og PWC ved E45. Opførelsen sker i dialog med både Good Food Group samt Vejle kommunes stadsarkitekt, og resultatet bliver en markant ejendom, som de mange forbikørende med sikkerhed vil bemærke.

Bliv klogere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste transaktioner, markedsindsigt og investeringsejendomme direkte i din mailboks her


Kontakt

René Neesgaard

Senior Director | Partner

Vejle

Se profil