Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Jeudan køber Galleri K på prominent strøgbeliggenhed i København

Galleri K Strøget Jeudan Copenhagen high street

Colliers har netop formidlet salget af butiks- og kontorkomplekset kendt som Galleri K til Jeudan.

Ejendommen udgør det meste af blokken mellem Kristen Bernikows Gade, Østergade, Antonigade og Pilestræde i det centrale København i den meste eksklusive del af Strøget. Selv om blokken kan dateres helt tilbage til 1700-tallet, så blev det meste af ejendommen opført i 1901 som stormagasinet Crome & Goldschmidt i typisk Art Nouveau-stil.

Ejendommen blev senere ombygget først til CityArkaden og mange år derefter til Galleri K, hvor den stadig i dag fremstår som en smuk og klassisk butiksarkade med et attraktivt lejermix, som tæller stærke brands som Sand, Adidas, Samsøe & Samsøe, By Malene Birger, Nespresso, Polestar (elbiler) og Axel Arigato.

De nuværende ejere overtog ejendommen primo 2020 og har siden istandsat og udlejet de ca. 8.500 m2 kontor på primært 2.-5. etage, der ved overtagelsen stod tomme. Blandt kontorlejerne kan nævnes Bain & Co. I de senere år er ejendommen desuden blevet et populært sted at spise med flere gode restauranter. I alt har ejendommen et etageareal på knap 25.000 m2.

Køberen er Jeudan, som er Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab. Jeudan udvider med købet af Galleri K deres betydelige portefølje af københavnske ejendomme med et arkitektonisk særpræg.

Colliers repræsenterede sælgerne i transaktionen.


Læs mere om aktuelle trends
I vores kvartalsrapport PULS omsætter vi data til viden om de seneste trends på det kommercielle ejendomsmarked. Derudover giver vi et overblik over den mest aktuelle udvikling i afkast, tomgang og prisniveauer for de vigtigste segmenter. Læs PULS Q1 2022 her


Kontakt

Peter Winther

Executive Director & Partner | MRICS

København

Peter er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Peter bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre, samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil

Frederik Nørr Møllebjerg

Director, Capital Markets

København

Frederik bistår med generel strategisk rådgivning og transaktionsrådgivning i forbindelse med køb og salg af større ejendomsaktiver samt ejendomsrelaterede virksomheder.

Se profil

Kristian Axel Nielsen

Director | Capital Markets

København

Kristian arbejder med formidling af erhvervs- og investeringsejendomme, strategisk planlægning og ejendomsrelateret rådgivning.

 

Se profil