Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Hotel-handler fortsatte i 2020 trods udfordringer

alt=""

Det seneste år har været udfordrende for hotelbranchen. Alligevel melder Colliers i Vejle om flere salg til investorer, der på sigt tror på fyldte værelser og restauranter.

Check in, en redt seng og buffet i restauranten hver aften. Det er nok de færreste, der har de minder netop fra sidste år. Alene sammenlignet med 2019 faldt procentdelen af udlejede værelser fra cirka 80 til 20 procent i København, og antallet af overnatninger blev i gennemsnit barberet ned fra fem til to nætter for turister. 

Alligevel har flere investorers tro på både turister og langsigtet vækst sat gang i en række handler på hotelmarkedet allerede sidste år. Det gælder også i Trekantområdet: 

”Langsigtet tror investorerne i vores område på hoteller, oplevelsesindustrien, miniferier, storbyferier og så videre. De har tiltro til, at verden, som vi kender den, vender tilbage. Måske med færre turister i en periode, men så med flere danskere, der trænger til at få en oplevelse sammen med familien. Det har ført til en del transaktioner omkring Trekantområdet,” fortæller René Neesgaard, partner og direktør for Colliers i Vejle. 

Fortsat aktivitet ind i 2020
De seneste års transaktioner har været mindre og lokale kroer og hoteller, der er blevet handlet til mellem 10 og 35 millioner kroner i både 2019 og 2020, hvor aktiviteten ikke er aftaget.  

Hotel Dalgas Brande 

 Hotel Dalgas i Brande på 3.315 kvadratmeter og 52 værelser. 

 Hotel Svanen

 Hotel Svanen i Grindsted på knap 3.000 kvadratmeter og med 54 værelser. 

 KrybILy Kro

 Kryb i Ly Kro i Fredericia på 4.299 kvadratmeter med 77 værelser og 11 møde- og festlokaler.

 Fanoekroegaardheader
 Fanø Krogaard med 20 værelser og 2 restauranter.

 

Steder med hver sin baggrund, profil og meget forskellige planer for køberne, fortæller René Neesgaard:

”Der vil naturligvis være såkaldte gribbe-investorer, der investerer i kriseramte brancher og her måske kan købe nødlidende hoteller med en vis rabat. Men vi har ikke set en signifikant stigning i antallet af hotelkonkurser i 2020, hvilket primært tilskrives regeringens hjælpepakker og lokalt i vores område troen på coronaens afslutning. Det er derfor vigtigt for især ejere af hoteller at vide, at der er efterspørgsel i deres segment, hvor man ellers kunne tro, at det er vanskeligt.” 

René Neesgaard forventer, at der vil komme flere salg i år, hvor sælgere ikke ønsker at gennemgå den genstart, som der er behov for, og hvor købere med en mindre rabat ser langsigtede gode muligheder i branchen. 

Få seneste indsigt
Du kan læse mere om Colliers’ forventninger til hotelbranchen og Trekantområdet i Copenhagen Property Market Report 2021, som du kan downloade gratis her. Du kan også se alle aktuelle hoteller udbudt lige nu på vores nye site Listings

 
Om Trekantområdet
 Trekantområdet ligger i den nordlige del af Region Syddanmark og omfatter de tre store provinsbyer Vejle, Kolding og Fredericia. Der bor omkring 0,25 millioner mennesker i området, hvilket svarer til ca. 4,5% af den danske befolkning, og det forventes, at det samlede antal indbyggere i Trekantområdet vil stige de næste 30 år. Generelt forventes en befolkningstilvækst på ca. 10%. Stigningen vil være størst i aldersgrupperne 30-39 år og 70-89 år, hvorfor disse aldersgrupper også må forventes at være dem, der kommer til at stå for den største del af stigningen i efterspørgslen på boliger i regionen.


Kontakt

René Neesgaard

Senior Director | Partner

Vejle

Se profil