Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Historiske ejendomme solgt centralt i Aarhus

Studsgade 33 (2)

Colliers har på vegne af Statens Ejendomsselskab solgt to ejendomme på mere end 6.000 m².

 

Colliers har for Statens Ejendomsselskab, også kendt som Freja Ejendomme, solgt to ejendomme med adresse på henholdsvis Paradisgade og Studsgade midt i Latinerkvarteret i Aarhus. Ejendommene er oprindeligt opført til blandt andet henholdsvis skole og dampvæveri, og senest er bygningerne i en lang årrække blevet anvendt som arkitektskole.

 

I handlen, der faldt på plads lige før sommerferien, indgår flere bygninger, som er fordelt på to matrikler, der har et bygningsareal på i alt 6.174 m². Ejendommene sælges fri for lejere.

 

Paradisgade 46 (1)

Her ses Paradisgade 4-6, der tidligere har været brugt som skole. 

 

Transaktionen har været struktureret i en relativ kort salgsproces, hvor en bred vifte af nationale investorer udviste betydelig interesse. Ejendommene blev udbudt samlet, hvor det var muligt at afgive bud på en eller begge ejendomme.

 

Den store interesse fra flere investorer skyldes ifølge Anders Holm, partner hos Colliers, en stabil efterspørgsel for denne type produkter:

 

”Markedet for disse typer af ejendomme er populært, og der er stor interesse, når dem på de gode placeringer bliver udbudt. Kigger vi på markedet for 1-2 år siden kunne vi ikke have leveret bedre end nu på denne sag. Markedet for kontorudlejning er rigtig stærkt og den aktuelle inflation og et stigende renteniveau har ikke haft en nævneværdig effekt på denne handel.”

Ejendommene er solgt til Tækker Group, der er en af de mest markante spillere på ejendomsmarkedet i Aarhus. Overtagelsen er 1. oktober 2022 og arbejdet med at finde fremtidige lejere og skabe et godt miljø for lejere til kontor og lignende i de smukke rammer er allerede godt i gang.

 

Du kan søge i, hvilke ejendomme vi har til salg i Aarhus her.


Kontakt

Anders Holm

Partner | Capital Markets | MRICS

Aarhus

Anders arbejder inden for alle områder af ejendomsinvestering med primært fokus på Capital Markets-transaktioner og udvalgte rådgivningsopgaver.

Daglige opgaver inkluderer transaktioner på vegne af danske og internationale investorer, vurderingsrådgivning, udvalgte udlejningsopgaver og lejerrepræsentation.

Han har desuden stor erfaring som syn- og skønsmand for retsinstanser og advokater om markedslejen på erhvervslejemål samt markedsværdien af bolig- og erhvervsejendomme.

Se profil