Spring til hovedindhold Gå til sidefod

En bydel i rivende udvikling

Godsbanen i Aarhus - en bydel i rivende udvikling

Selvom KPC’ nye ejendom i godsbanekvarteret stadig er under opbygning, er alle butiksarealer nu fuldt udlejet. Her løfter tre butikker sløret for deres visioner med Aarhus’ nye kvarter.

Shopping, musik, mad og boliger smelter sammen, når opførelsen af den nye ejendom står færdigt efter planen i foråret 2022. Mulighederne er mange, og måske derfor er alle erhvervslejemål allerede nu fuldt udlejet. Colliers, der har fungeret som ejendomsmægler for butiksarealerne, har spurgt tre butikker, hvad de forventer af Aarhus' nye område, godsbanekvarteret. 

I den ene forretning finder vi de to webshops Dress The Bird og Jake’s Apperal, der er gået sammen om at åbne et fælles showroom med både dame- og herretøj.

Hvorfor valgte I at placere jer på Godsbanen?

”Vi synes, at Godsbanen er et superfedt område, som indeholder en fantastisk blanding af kulturarv og en kreativ, urban stemning, som man f.eks. finder i Hamburg og Berlin. Det passer perfekt til vores vision om et showroom, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, når vi er der. Og så er det centralt, samtidig med at området har sin egen identitet,” siger ejerne Helle Bendsen og Jacob Tjellesen.

Hvad kan I tilføre kvarteret?

”Dress The Bird og Jake's Apparel er personlige webshops med varer, som man ikke finder andre steder i Danmark, så vi håber, at vores showroom kan tiltrække kunder fra hele landet. Showroomet vil samtidig være en unik shopping-mulighed for de lokale beboere i Aarhus K.” 

Snacks in bags

Kolo’s Kiosk rykker også ind til foråret med en fusion af den klassiske kiosk, en café og en vinbar.

Kioskens madprofil går under navnet ”Snacks in bags” og favner alt fra en solid frokost til en lille snack på farten.

Hvorfor valgte I at placere jer her på Godsbanen?

”Vi har udviklet et kiosk- og vinbar-koncept til Godsbanen, fordi vi elsker den mangfoldige cocktail af kultur, entreprenørskab og boliger. Det sprudler af kreativitet fra Institut for (X), byudvikling fra de mange højhuse og ikke mindst en fantastisk energi fra de mange arkitektstuderende, som vi allerede har som stamgæster fra vores lille restaurant i Guldsmedgade. Det er alle sammen varme ord i vores bog, og vi glæder os til at være med på rejsen om at skabe en ny sej bydel,” fortæller CEO Mads Poulsen.

Hvad kan I tilføre kvarteret?

”På Kolo’s kiosk kan man købe alt fra klassiske dagligvarer, et koldt glas naturvin, en lille frokost eller en is til ungerne. Vi har en drøm om, at de lokale vil bruge os, som de ville bruge enhver anden lille lokal kiosk. Om det er fred og ro til en kop vin i hjørnet, en kold øl og en sludder i baren, eller en kaffe to-go, så håber vi, at det giver værdi til Aarhusianere i området.”

Gourmet og livsstilsprodukter

Den tredje lejer er Con Maz, som åbner hele tre forskellige butikker under samme navn. Her vil der være rig mulighed for at købe vin, spiritus, gourmet- og livstilsprodukter samt at besøge en vinbar.

Hvorfor valgte I at placere jer her på Godsbanen?

”Vi har flere lejemål på Godsbanen, der dels skal indeholde en Vinbar og dels en detailbutik med et bredt udvalg af gourmet-produkter. Der er tale om alt fra vin, spiritus og madvarer til diverse køkkenudstyr, men vi kommer også til at have bøger og vinylplader. På mange måder bliver Con Maz en utraditionel butik, der vil byde på en bred kombination af produkter, og hvor der altid vil være noget nyt at se, prøve, smage og opleve. Vi synes derfor, at godsbanen som en ny bydel med lidt kant og en spændende ny identitet med en god blanding af kulturudbud, uddannelsessteder, boliger, barer, restauranter og butikker, passer perfekt til Con Maz,” siger direktør og medejer Rasmus Hansen.

 

Hvad mener I jeres butik/koncept kan tilføre kvarteret?


”Vi vil gerne være med til at understøtte Godsbanen og kvarteret som et levende og spændende område, som man altid kan besøge, hvis man har lyst til en anderledes og oplevelsesrig bytur. Vi kommer løbende til at afholde større og mindre arrangementer, der vil være med til at fremme oplevelsesdelen, både når man besøger vores butik, og når man sætter sig i vores vinbar.”

Udvikler: Vi vil skabe Aarhus’ kreative mødested

Således passer de tre butikker godt ind i det overordnede koncept, som udvikleren og udlejer, KPC, beskriver som Aarhus’ kreative mødested. Udover de nævnte erhvervslejemål kommer ejendommen nemlig til at byde på forskellige boligtyper for at sikre muligheden for, at mange forskellige mennesker kan bo i området og bevare det mangfoldige liv på godsbanearealerne. Desuden er tanken, at ejendommens gårdrum skal ses som et offentligt rum.

 

”Et vigtigt element i processen har været at skabe et område, som ikke kun skal bruges af beboerne, men skal give kvalitet for alle, som gerne vil være en del af godsbanearealerne. Der er arbejdet med at lede folk ind i gårdrummet ved at pirre deres nysgerrighed med grønne overgange og forskellige aktivitetszoner, som både skaber liv, tryghed og kvalitet,” tilføjer projektudvikler Lasse Bundgaard Lauridsen fra KPC.

Ejendommen skal efter planen stå færdigt til april næste år.

 

Bliv klogere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste transaktioner, markedsindsigt og investeringsejendomme direkte i din mailboks her


Kontakt

Trine Freno Muurholm

Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Trine arbejder primært med udlejning og salg inden for detailsegmentet.

Se profil

Jesper Poder Olsen

Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Jesper arbejder primært med udlejning og salg inden for kontorsegmentet.

Se profil