Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Formuepleje frasælger stor boligportefølje i milliardhandel

reditusheader

Porteføljen består af 12 boligejendomme i Storkøbenhavn og Aarhus. Colliers har formidlet salget på vegne af Formuepleje.

Kort inden årsskiftet kan partnerne bag en af de største ejendomshandler i 2021 give hinanden håndslag på salget af 12 boligejendomme med et samlet boligareal på godt 47.000 kvadratmeter.

Ejendommene fordeler sig på ca. 700 boligenheder og byder udover deres eftertragtede placeringer i Danmarks to største byer blandt andet på en attraktiv, gennemsnitlig boligstørrelse på ca. 66 kvadratmeter. Derudover tilbyder Porteføljen en robust blanding af boliger indenfor segmenterne studieboliger, rækkehuse og almindelige lejligheder.

Køber er den tyske kapitalfond Catella, som har købt størstedelen af porteføljen til cirka 2 milliarder kroner, mens 2 andre investorer har købt de resterende ejendomme for cirka 250 millioner kroner.

”Det glæder os, at køber har fået mulighed for at udbygge sin platform i Danmark, der i tiltagende grad cementerer sit internationale image som sikker havn for ejendomsinvesteringer. Samtidig får sælger mulighed for at viderebringe et attraktivt afkast til sine investorer, så vi ønsker alle parter et stort tillykke med handlen,” fortæller Carsten Gørtz Petersen, der er CEO hos Colliers.

Også hos Formuepleje, der har frasolgt boligporteføljen, er der tilfredshed med handlen. Det aarhusbaserede investeringsselskab har investeret i ejendomme gennem etablering af fonde, hvor private investorer lægger minimum 750.000 kroner for at investere i en ejendomsfond.

Ved denne handel har investorerne gennemsnitligt fået over 100% i afkast på den frasolgte portefølje, hvilket ifølge Kristian Voldsgaard, der er ejendomsdirektør hos Formuepleje, især skyldes et godt og struktureret salg.

”Jeg har været begejstret for samarbejdet med Colliers igennem hele forløbet fra afdækning af ejendommenes potentiale og det løbende informationsniveau til selve salget, som kun tog cirka tre måneder. Samtidig ramte Colliers en pris, som var langt over vores forventning. Det er en væsentlig årsag til, at vi kan give vores investorer så højt et afkast.”

Forventninger til et travlt 2022

Udenlandske investorer har stået for cirka 52% af den samlede transaktionsvolumen i 2021 og forventes ligeledes at være særdeles konkurrencedygtige i 2022.

Vil du vide mere om Colliers’ forventninger til ejendomsmarkedet i det nye år, så tilmeld dig lanceringen af Colliers Markedsrapport 2022 herunder. Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her


Kontakt

Carsten Gørtz Petersen

CEO | Partner | MRICS

Aarhus

Carsten Gørtz Petersen er administrerende direktør i Colliers i Danmark med det overordnede ansvar for virksomheden, herunder vækst, organisation, strategi og organisationsudvikling. Derudover er Carsten involveret i større nøgletransaktioner, vurdering af erhvervs-, bolig- og investeringsejendomme samt ejendomsporteføljer og rådgivning til offentlige og private kunder.

Fra sine tidligere funktioner har Carsten over 15 års erfaring i den kommercielle ejendomsbranche og yderligere 20 års erfaring inden for finansiel rådgivning overvejende i ejendomsbranchen.

Se profil

Jakob Hagen Schmidt

Manager, Marketing & Communications

København

Se profil

Kristian Axel Nielsen

Director, Capital Markets

København

Kristian arbejder med formidling af erhvervs- og investeringsejendomme, strategisk planlægning og ejendomsrelateret rådgivning.

 

Se profil