Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Den negative udvikling i Kongensgade i Odense skaber nye muligheder for butikslejere

Fuhlendorff_header

Gågaden i Odense centrum har gennem tiden været centreret omkring henholdsvis Kongensgade og Vestergade. Desværre har Kongensgade hen over de senere år oplevet en markant stigning i tomgang og det er en skam, da det giver sværere vilkår for de eksisterende erhvervsdrivende i gaden.

Går man en tur blandt restauranterne og butikkerne i Odense gågade, vil man lægge mærke til, at der er flere tomme butikslokaler. 

Udviklingen er især gået ud over Kongensgade, og der er behov for nye tiltag, hvis denne del af gågaden skal bevare sin popularitet og følge med udviklingen i resten af Odense city. Med andre ord skal Kongensgade redefinere sig selv.

Flere fordele kan udnyttes 
Vestergade, der i dag huser flere af de helt store brands og kædelejere, oplever en stigende popularitet, hvilket naturligt påvirker gadens aktivitets- og attraktivitetsniveau i en positiv retning.

Gennem de senere år har den nordlige del af Kongensgade udviklet sig i retning mod restauration med dygtige operatører indenfor branchen, hvilket er til stor gavn for byen.

Dog er tomgangen i Kongensgade fortsat høj, hvilket vi skal have gjort noget ved. Som repræsentanter for det lokale erhvervsudlejningsmarked på Fyn mener vi, at butiksejerne bør se udviklingen i Kongensgade som en mulighed frem for en begrænsning. Det skyldes først og fremmest den eksisterende trafik, der er i gaden og som drives af det nuværende mad- og restaurationsudbud.

Butiksejere kan ligeledes drage fordel af det generelt lavere lejeniveau som tomgangen uundgåeligt har resulteret i. Det betyder en forskel i huslejeniveau på op mod 20-25% i forhold til tidligere. Denne udvikling giver mindre butiksejere samt nyere brands muligheden for at åbne butik på Kongensgade i absolut centrum og dermed skabe en ny dynamik i gadebilledet. Dog kræver det, at man som lejer kan se mulighederne i det eksisterende aktivitetsniveau og den lavere husleje på en stadig helt central beliggenhed.

En anden kundeoplevelse
Foruden den lavere husleje og den centrale placering med høj aktivitet, efterspørger forbrugerne i højere grad en mere lokal forankring og tilstedeværelse, hvilket netop nichebutikker frem for kædebutikker i langt højere grad har mulighed for at praktisere. Kongensgade er derfor en unik mulighed, hvor man som butikslejer vil kunne bidrage til at skabe et anderledes fokus i centrum og med andre ord give en anden kundeoplevelse, end den man kan få i Vestergade.

Colliers står til rådighed for en uformel drøftelse af markedsudviklingen, hvad enten du er erhvervsudlejer eller lejer som søger aktuelle lejemål.

Interesseret i Odense?
Se hvilke lejemål vi har ledige i Odense her.


Kontakt

Martin Fuhlendorff

Senior Commercial Real Estate Advisor

Odense

  • Udlejning af Englandsgade 25, 5000 Odense C, til Miljøstyrelsen og Spillemyndigheden for PFA Ejendomme
  • Udlejning af C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ, til Universal Robots for AP Pension
  • Salg af Fabriksvej 10, 5260 Odense S, til Au2parts for GLS Denmark
Se profil