Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Colliers Vejle ansætter ny mægler med stor viden om ejendomme

Jeppe_Fromm_JF_Vejle_header

Jeppe Fromm er netop tiltrådt som erhvervsmægler ved Colliers i Vejle. 

Den 1. januar kunne Colliers i Vejle fejre nytåret med tilføjelsen af endnu en kollega til det nu 12 mand store team.

Jeppe Fromm er nemlig ansat som erhvervsmægler, og han kommer med bred erfaring fra tidligere jobs med vurderinger af alle typer erhvervs- og investeringsejendomme i en længere årrække ved Nordicals i København.

Det fortæller Rene Neesgaard, der er partner og direktør for Colliers’ afdeling i Vejle:

”Vi har igennem en længere periode haft en stabil og markant vækst i vores afdeling og derfor også et stigende antal sager og kunder, som skal betjenes på en god og kompetent måde. Med ansættelsen af Jeppe er vi rustet til den fortsat stigende aktivitet og vækst, som vi forventer i Trekantområdet og dermed også i vores afdeling."

Jeppe Fromm er oprindeligt uddannet Cand. merc.(jur) og er født og opvokset i Sønderjylland, men har arbejdet og boet i København i en periode, før han nu er flyttet til Kolding.

”Vi dækker hele Trekantområdet samt resten af Syddanmark, så det er en stor styrke, at  Jeppe privat er bosat i Kolding og dermed styrker vores tilstedeværelse i byen,” fortæller René Neesgaard.

Du finder alle aktuelle medarbejdere og eksperter hos Colliers her.


Kontakt

René Neesgaard

Senior Director | Partner

Vejle

Se profil