Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Colliers’ brand bliver mere tydeligt, moderne og blåt

alt=""

Denne artikel er en oversættelse. Se originalartiklen på engelsk skrevet af Colliers' Global Chief Brand + People Officer, Becky Finley her

Forestil dig, at du går igennem en bymidte fuld af imponerende bygningsværker, eller at du lader blikket glide over opslagene på Facebook og LinkedIn. Kan du huske alle de brands, du stødte på?

Sandsynligvis ikke. Det anslås, at man støder på mellem 6.000 og 10.000 annoncer hver eneste dag.


Hvad betyder det så for de erhvervsdrivende?

Til at begynde med, så er det ikke let overhovedet at blive set. Folk skal gerne have haft en eller anden form for kontakt til et specifikt brand 5-7 gange, før de kan huske navnet (kildeangivelse). I Colliers har vi erfaring for, at nøglen til succes for vores brand – og markedsføringen af vores kunders ejendomme – er evnen til at kommunikere tydeligt, konsekvent og klart, hvem vi er og hvad vi gør. For os betyder det, at vi skal være nyskabende. Vores kunder forventer, at vi leverer enestående resultater, lige meget hvor i verden de befinder sig.

Man har typisk kun ét forsøg på at gøre et førstehåndsindtryk. Colliers’ brand er et af vores mest værdifulde aktiver, og vi behandler det derefter. Måden vi præsenterer Colliers på er med til at cementere vores position som markedsførende og til at skabe vækst i vores forretning. Det er bydende nødvendigt at have et brand, som indkapsler dette.

Det er med stolthed, at jeg i dag kan løfte sløret for det opdaterede Colliers’ brand, Colliers brand refresh, som er en hyldest til vores evne til at være nyskabende både internt og eksternt.

Vi gør blå til vores farve

I takt med, at vi udvikler vores visuelle identitet, er der én ting, der står klart, nemlig at Colliers’ blå farve er noget, der virkelig får Colliers til at skille sig ud. Ud fra en forståelse af, at et bestemt farvevalg kan gøre et brand mere end 80% mere genkendeligt (kildeangivelse), så er der ikke bare tale om, at vi bruger farven blå – vi er nødt til at gøre den til vores farve i mange år fremover.

Hele nytænkningen af vores brand omfatter nye logoer, skrifttyper, billedstil og overordnede designelementer, som er med til at gøre historien om vores brand levende. I sidste ende skal disse ændringer signalere, hvad vi står for som sikre og samarbejdsorienterede markedsledere, og hvordan vi altid stræber efter at finde de løsninger, som er bedst for vores kunder.

Vores brand er meget mere end navnet Colliers

Et spadestik dybere finder man vores nyskabende virksomhedskultur og vores mission samt værdier. Det er fundamentet for, hvordan vi agerer med andre mennesker til daglig.

I dag er historien bag vores brand kernen i alt, vi foretager os. Vores markedsføringsteams og eksperter gør deres bedste for at sikre, at vores historie bliver fortalt på en ensartet måde, hver gang vi kommunikerer eller har berøring med vores ansatte og vores kunder.

Accelerating success – nu og fremover

Erhvervsejendomssektoren er et vækstmarked med et massivt potentiale. Selvom vores identitet vil blive kontinuerligt videreudviklet i fremtiden, så er det vores vedholdende målsætning om at skabe værdi for vores kunder og finde de bedste løsninger for hver enkelt ejendom, der fortsat får Colliers til at skille sig ud fra sine konkurrenter. Ved at videreudvikle vores ikoniske brand og for alvor gøre den blå farve til vores farve, så kan vi fortsat gøre et varigt førstehåndsindtryk i mange år fremover.

 


Kontakt

Jakob Hagen Schmidt

Manager, Marketing & Communications

København

Se profil