Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Butiksejendomme trækker investorer til Svendborg

Butiksejendomme trækker investorer til Svendborg

I Fyns næststørste by er butikslivet nærmest blevet boostet efter corona, og det samme er investorernes appetit på investeringsejendomme i retail-segmentet.

Der er fart på i den sydfynske by Svendborg, hvor både regionale og nationale investorer har fået øjnene op for højere afkast. Det vidner Colliers’ seneste formidling af knap 4.500 kvadratmeter butiksejendom om.

Ejendommen, der ligger på Mølmarksvej, har Harald Nyborg og Elgiganten som lejere og facade til Svendborgmotorvejen, hvor den dagligt passeres af mere end 15.000 biler.

”Vi oplever flere steder en stigende interesse for retail-ejendomme, herunder i Svendborg. Især på de gode beliggenheder som denne med velrenommerede og solide lejere. For investeringsejendomme på Fyn er priserne på især logistik og bolig steget så markant, at mange investorer kigger andre steder for det lidt højere afkast, og her er retail en god mulighed,” fortæller Christian Darum, der er erhvervsmægler hos Colliers i Odense.

 

Gode forventninger til investeringsmarkedet

Colliers’ kontor i Odense, der dækker hele Fyn, har gennem 2020 og fortsat i 2021 oplevet stigende efterspørgsel efter bolig-, projekt- og erhvervsejendomme i området omkring Svendborg, som det seneste årti har udviklet sig fra et industripræget erhvervsområde til at blive et område med videnstunge og liberale arbejdspladser.

 

Vil du vide mere om Svendborgs udvikling i blandt andet befolkningstilvækst og den forventede betydning for investeringsmarkedet, kan du downloade rapporten ”Svendborg – en vækstby i udvikling” her.


Kontakt

Martin Pedersen

Senior Director | Partner

Odense

Martin arbejder primært med salg og udlejning af investeringsejendomme.

Se profil

Christian Darum

Senior Certified Commercial Real Estate Advisor

Odense

Christian arbejder primært med salg af boligudlejningsejendomme og erhvervsejendomme med særligt fokus på kontor- og logistikejendomme, herunder sale and leaseback.

De fleste af Christians sager er fortrolige off-market-sager, så har du en sag, der skal behandles fortroligt, eller ønsker du at investere i større ejendomme, er du velkommen til at kontakte Christian for en uddybende snak.

Se profil