Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Amerikansk kapitalfond sælger ejendom på Langeland til svensk investor

Amerikansk kapitalfond sælger ejendom på Langeland til svensk investor

I Rudkøbing er knap 6.000 kvadratmeter industriejendom solgt i en sale and lease back-transaktion.

 

Stigende nethandel og mangel på byggegrunde har de seneste år presset priserne på industri- og logistikejendomme i vejret, mens tomgangen er styrtdykket.

 

I den forbindelse har mange virksomheder og investorer øjnet muligheden for sale af lease back som et middel til at indfri investeringer eller frigøre midler til udvikling af kerneforretningen.

 

Det er seneste handel af 5.741 m2 industri og logistikejendom på Langeland eksempel på, fortæller Christian Darum, der er erhvervsmægler hos Colliers i Odense:

 

”Vi oplever, at der kan være virksomheder med egen ejendom på lidt skæve placeringer, som ikke tror, de kan lave denne type transaktion og få frigivet kapital. Men der er rigeligt med investorer til sale and lease back-transaktioner i hele landet. For bare fem år siden ville de fleste virksomheder gerne eje de ejendomme, de drev virksomhed fra," fortæller Christian Darum og fortsætter:

 

"Den holdning er markant ændret, så man nu ser på likviditet som noget, man ikke binder i mursten, men som skal bidrage til udvikling og konkurrencekraft i virksomheden,” fortæller Christian Darum, som vurderer, at udviklingen vil fortsætte de næste par år.

 

Ejendommen i Rudkøbing er solgt af Amerikansk kapitalfond, der tidligere har købt virksomheden Rufac, som har haft til huse i ejendommen igennem en lang årrække.

 

Rufac designer og fremstiller ergonomiske møbelløsninger til alle arbejdsmiljøer. Ejendommen ligger på Ellehaven 6 cirka en kilometer fra hovedvejen A9 til Svendborg og Odense.

 

Køber er et svensk ejet investeringsselskab, og Rufac bliver i bygningen på en længere kontrakt, da de har ønsket fortsat at drive virksomhed fra området.

Se flere nyheder

Du kan læse alle nyheder om seneste transaktioner, markedsrapporter og offentliggørelser her


Kontakt

Christian Darum

Senior Certified Commercial Real Estate Advisor

Odense

Christian arbejder primært med salg af boligudlejningsejendomme og erhvervsejendomme med særligt fokus på kontor- og logistikejendomme, herunder sale and leaseback.

De fleste af Christians sager er fortrolige off-market-sager, så har du en sag, der skal behandles fortroligt, eller ønsker du at investere i større ejendomme, er du velkommen til at kontakte Christian for en uddybende snak.

Se profil