Spring til hovedindhold Gå til sidefod

28 projekt-rækkehuse solgt i Odense

Header_odenseraekke

Colliers har netop formidlet salget af 28 rækkehuse, som skal opføres i Stige i det nordlige Odense.

 

På mosevænget i det nordlige Odense er opførelsen af 2.800 kvadratmeter rækkehuse solgt til det Skanderborg-baserede investeringsselskab SPI for cirka 57 millioner kroner.

 

Sælger er Stige Vest Udvikling ApS, som i samarbejde med Projektudvikling Fyn selv står for opførelsen af rækkehusene, der forventes færdige i løbet af foråret 2023.

 

Mathias Grønning fra Colliers i Odense fortæller, at der fortsat er stor appetit for investeringssager i Odense-området.

 

”Der er stadig en rigtig god efterspørgsel efter boligudlejningsejendomme i Odense, og vi oplever, at efterspørgslen er med til at presse priserne op i et højt niveau. Dette gælder faktisk i de fleste større byer på Fyn, hvor vi oplever en klar overvægt af købere i forhold til sælgere, hvilket er med til at fastholde de høje priser.”

 

Han tilføjer, at interessen især findes ved rækkehuse samt nyere boliger i drift eller projekter, hvor lokalplanen er udarbejdet. Det er især i områder og byer, hvor dagligvarebutikker, skoler og idrætsforeninger er tilgængelige, at der er stor interesse fra investorerne.  

 

Mathias Grønning peger desuden på befolkningstilvæksten i Odense, som en af de væsentligste drivere bag interessen fra investorerne.

 

”Odense Kommune har oplevet konstant befolkningstilvækst i mere end ti år, og mellem 2011 og 2021 er befolkningstallet vokset fra cirka 189.500 til cirka 205.500, svarende til en befolkningstilvækst på 8,5%. Det forventes, at Kommunen i 2030 vil vokse med yderligere 4,4%, som i særdeleshed vil være drevet af en stigning i antallet af børn, unge familier og ældre.”

 

Stige Vest Udvikling blev i forbindelse med handlen rådgivet af Tverskov & partnere Advokatpartnerselskab. SPI blev rådgivet af HjulmandKaptain.

Bliv klogere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste transaktioner, markedsindsigt og investeringsejendomme direkte i din mailboks her


Kontakt

Mathias Grønning

Director, Investment

Odense

Se profil