Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Unikt kontordomicil udlejet i Skejby

Dusager 750

Hos Colliers har vi på vegne af ATP Ejendomme netop formidlet udlejningen af denne unikke domicilejendom i Skejby, Aarhus. IT-virksomheden iAdvice ApS er de nye lejere af ejendommen.

Ejendommen, som i sin tid blev opført til virksomheden Mercuri Urval, er beliggende i Skejby, som huser flere af Aarhus’ største og flotteste domiciler, og naboerne tæller blandt andet Vestas, E.G Gruppen, IBM, Beierholm m.fl. Ejendommen har altid været kendt for sin unikke arkitektur, og med sin runde grundform adskiller den sig fra alle andre ejendomme i området. Bygningens helt unikke udtryk har da også haft stor betydning for valget af netop den ejendom som nyt domicil, fortæller Johnny Hansen, CEO ved iAdvice: 

”Vi er en virksomhed i vækst, som er vokset ud af vores nuværende lokaler. Vi har set mange forskellige lokaler, men har været på udkig efter noget unikt med kant, charme og personlighed. Da vi så denne ejendom, var vi ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige for os,” siger Johnny Hansen, og fortæller videre: 

”Det har været vigtigt for os at finde de helt rigtige rammer til vores nye hovedkontor, da vi vil skabe en rigtig god arbejdsplads for vores medarbejdere. Det skal være fedt at komme på arbejde, og vi ser derfor vores nye domicil som en vigtig del af vores branding. I en tid med meget fokus på hjemmearbejde går vi lidt imod strømmen. Der skal altid være plads til fleksibilitet, og vi tager selvfølgelig vores forholdsregler i forhold til corona, men for meget hjemmearbejde kan også være en kulturdræber, og derfor ser vi det som en investering i vores medarbejdere at vælge de helt rigtige lokaler.” 

Hos Colliers har Michael Andreasen været mægler på sagen: 

”Ejendommen er karismatisk og faldt straks i lejers smag og har en profil som passer godt til virksomhedens dna. Vi oplever større efterspørgsel på lejemål, der kan noget specielt og skiller sig ud – lejemål der kan være med til at give en virksomhed kant. Rammen man sætter om sin virksomhed kan være med til at rekruttere de rigtige medarbejdere og vi oplever det mere og mere som top of mind hos virksomhedslederne.”


Kontakt

Michael Andreasen

Senior Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Michael arbejder primært med salg og udlejning af kontorejendomme samt salg af investeringsejendomme (med hovedvægt på boligejendomme). Herunder hører bl.a. projektudvikling og gennemførelse af offentlige udbud.

Se profil