Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Portland Towers solgt til internationalt ejendomsselskab

Portland Towers 750

Den ikoniske kontorejendom på havnefronten i Københavns Nordhavn er netop solgt til Hines Nordics. Colliers formidlede salget på vegne af ATP, PensionDanmark og PFA.

Portland Towers med sine to karakteristiske tårne er et af de mest markante og prestigefyldte kontorbyggerier i København. Oprindeligt opført som siloer for Aalborg Portland blev ejendommen i 2014 omdannet til et NCC Company House med fokus på bæredygtighed og fleksibilitet. I alt indeholder ejendommen ca. 11.000 m² kontor og huser i dag bl.a. den tyske ambassade og FIH Partners. Ejendommen ligger ud til vandet på Sandkaj i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn, som er blevet en særdeles populær kontorbeliggenhed  i de seneste år, også takket være åbningen af metrostationer i området. 

Køberen er det internationale ejendomsselskab Hines, som har kontorer i 225 byer i 25 lande. Hines ekspanderede i 2015 i de nordiske lande og har nu ejendomme i både Danmark, Norge og Finland. 

Link til pressemeddelelse udsendt af sælgerkonsortiet: https://atp-ejendomme.dk/nyheder/pensionsselskaber-saelger-portland-towers/ 

Portland Towers. Fotograf: Mikkel Johnsen


Kontakt

Frederik Nørr Møllebjerg

Director, Capital Markets

København

Frederik bistår med generel strategisk rådgivning og transaktionsrådgivning i forbindelse med køb og salg af større ejendomsaktiver samt ejendomsrelaterede virksomheder.

Se profil

Kristian Axel Nielsen

Director, Capital Markets

København

Kristian arbejder med formidling af erhvervs- og investeringsejendomme, strategisk planlægning og ejendomsrelateret rådgivning.

 

Se profil

Peter Winther

Executive Director | Partner | MRICS

København

Peter er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Peter bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre, samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil