Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Norlys åbner ny butik på Strøget i Aarhus

Norlys 750

Vi har netop formidlet udlejningen af de flotte og yderst velbeliggende lokaler på Skt. Clemens Torv 15, Aarhus. Den nye lejer bliver Norlys, der blandt andet ejer Stofa og Boxer. 

Fra deres nye lokaler kommer Norlys til at servicere de forskellige brands, og der er fokus på at skabe en unik oplevelse for deres kunder, når de besøger butikken. Derfor har både beliggenhed og rammerne været vigtige, fortæller Jesper Kjeldgaard, Direktør ved Norlys: 

”Vi havde set en del forskellige lejemål, men beliggenheden og mulighederne ved dette lejemål danner de helt rigtige rammer. Derudover var det muligt for os at indrette lokalerne i samarbejde med udlejer, og vi har derfor i høj grad selv kunne sætte vores præg på indretningen,” fortæller han, og fortsætter: 

”Vi vil gerne åbne hurtigst muligt, men når vi nu har muligheden for at præge indretningen i så høj grad vil vi heller ikke åbne, før vi kan byde vores kunder velkommen til den helt rigtige oplevelse.” 

Hos Colliers har Erhvervsmægler Trine Freno Muurholm været mægler på sagen: 

”I løbet af de sidste par måneder er vi lykkes med nogle rigtig gode udlejninger på Strøget og i Latinerkvarteret, og vi er glade for også at have hjulpet Norlys. Det der er fælles for udlejningerne, at vi ser butikker der har et stort fokus på at skabe en unik oplevelse for deres kunder.” 

 

Kontakt

Trine Freno Muurholm

Certified Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Trine arbejder primært med udlejning og salg inden for detailsegmentet.

Se profil