Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Prisvindende ølbryggeri åbner bar i Aarhus

ben facade 750

Det jyske bryggeri ÅBEN blev i 2019 kåret som Årets Danske bryggeri, og de er nu klar til at åbne deres første bar. Den nye bar er beliggende på Rosensgade i det populære Latinerkvarter i Aarhus, hvor ÅBEN slår dørene op den 3. september 2020. 

Historien om ÅBEN startede i 2017, hvor vennerne Philip Hulgaard og Johannes Karstoft grundlagde bryggeriet i udkanten af Kolding. Hvad der startede som en hobby blev hurtigt til en passion, og det varede ikke længe for bryggeriet blev anerkendt som et af de bedste i Danmark. Nu er tiden så inde til at åbne deres første bar, hvilket de har glædet sig meget til, fortæller en af grundlæggerne Philip Hulgaard: 

”Vi har i længere tid gerne ville åbne en bar, så vi er enormt glade for, at det nu er lykkes. Vi kunne godt tænke os at åbne butik i en af de større danske byer, og vi kunne godt lide tanken om at blive i det jyske,” siger han, og fortsætter: 

”Beliggenheden i Latinerkvarteret er den helt rigtige og det samme med lokalerne. Det er et gammelt galleri, der skulle bygges om, og vi har derfor kunne sætte vores helt eget præg på lokalerne.” 

Hos Colliers er det Erhvervsejendomsmægler Trine Freno Muurholm, der har været mægler på sagen: 

”Det er rigtig fedt at vi får ÅBEN til byen. Aarhus har igennem den seneste tid vist sig som en by, der har utrolig meget at byde på i den gastronomiske verden, og her er ÅBEN en stærk tilføjelse.” 

 

Kontakt

Trine Freno Muurholm

Certified Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Trine arbejder primært med udlejning og salg inden for detailsegmentet.

Se profil