Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Vinylpladen.dk flytter i nye lokaler i Viby J

Vinylpladendk 750

Colliers har netop formidlet udlejning af 580 m² lejemål i et attraktivt erhvervskvarter i Viby J til Vinylpladen.dk. Udlejer er Bosch Car Service, der også selv driver forretning i lejemålet.  

Vinylpladen.dk er en dansk virksomhed, der gennem de sidste ti år har leveret unikke lydoplevelser til de danske forbrugere, og virksomheden tilbyder alt hvad vinylelskeren måtte have brug for. De er nu klar til at flytte i nye lokaler, og lejemålet i Viby J passer rigtig godt til deres ønsker, fortæller Philip Thruesen, Indehaver af Vinylpladen.dk: 

”Der er den plads der skal være, beliggenheden er god og der er gode parkeringsforhold. Derudover kommer vi i samarbejde med udlejer til at renovere lejemålet, så lejemålet kommer til at passe perfekt til vores behov. Vi er overbeviste om at vi har fundet det helt rigtige lejemål, og der er ikke en finger at sætte på processen.”  

Erhvervsmægler Hans M. Hansen fra Colliers har været mægler på sagen. 

”Jeg har løbende været i dialog med Vinylpladen.dk om at finde nyt lejemål, og da disse lokaler blev tilgængelige lykkes det os at lukke sagen efter første fremvisning, så det har været rigtig positivt.” forklarer han, og fortæller yderligere: 

”Til trods for de ellers udfordrende omstændigheder lige nu, så oplever vi et rigtig fint aktivitetsniveau i markedet.” 

Hos Bosch Car Service er de glade for at fået Vinylpladen.dk som nye lejere, fortæller Direktør Allan Nørgaard:  

”Det er en spændende og lidt anderledes virksomhed med et nostalgisk produkt. Det er fedt at der er plads til sådan et produkt i en tid, der ellers i høj grad tilhører diverse streamingtjenester,” siger han, og fortsætter:

”Der er nu fundet lejere til alle vores lejemål i ejendommen, og Colliers har formidlet alle sagerne. I et sådant samarbejde er relationen enormt vigtig, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med Hans, der har været mægler på alle sagerne i ejendommen. Han har en god forståelse for ejendommen og har formået at finde de rigtige løsninger.”  


Kontakt

Hans Snedker-Hansen

Senior Certified Commercial Real Estate Advisor

Aarhus

Se profil