Spring til hovedindhold Gå til sidefod

Salg af Copenhagen Admiral Hotel

2019 11 01 admiral hotel 750

Selskabet CAH Holding A/S har indgået aftale om salg af alle aktier i datterselskabet CAH A/S til det svenske Midstar Hotels AB, der ejer 25 hoteller i Danmark, Norge og Sverige.

CAH A/S ejer og driver det gamle pakhus, der med naboer som Amalienborg, Amaliehaven, Ofelia Plads og Det Kongelige Teaters skuespilhus, rummer Copenhagen Admiral Hotel.

Hotellet, der har 366 værelser, blev åbnet i 1978 og ejes ultimativt af en række tidligere luftkaptajner og styrmænd i SAS samt børn og børnebørn af samme gruppe og enkelte øvrige aktionærer.

Hotellet har i mange år haft en særdeles stærk indtjening, der har påkaldt sig såvel danske som internationale investorers interesse og med denne interesse som inspiration indledte hotellets ejere i foråret en proces i samarbejde med Colliers International A/S med henblik på fastsættelse af hotellets værdi.

Efter mange henvendelser og drøftelser er processen endt med et salg til svenske Midstar Hotels AB.

Overdragelsen vil ske ultimo november 2019 og hotellets mange dygtige medarbejdere, herunder samarbejdet med hotelmanagementselskabet Basalco A/S, vil ikke blive berørt af salget og vil således kunne se frem til samarbejdet med den nye ejer.

Kontakt
Peter Winther
CEO, Partner, MRICS
+45 28 19 66 76
peter.winther@colliers.com


Kontakt

Peter Winther

Executive Director | Partner | MRICS

København

Peter er Executive Director og har ansvaret for Colliers’ danske Investment & Capital Markets-teams. Peter bistår med strategisk ejendomsrådgivning samt formidler salg af større erhvervs- og investeringsejendomme, herunder hoteller og butikscentre, samt ejendomsporteføljer og ‑selskaber.

Se profil

Kristian Axel Nielsen

Director, Capital Markets

København

Kristian arbejder med formidling af erhvervs- og investeringsejendomme, strategisk planlægning og ejendomsrelateret rådgivning.

 

Se profil