https://www.colliers.com/p-dnk59001428
- Til salg
Købe
kr. 40.000.000
Ejendommen er beliggende med facade ud til motorvejen i mindre erhvervsområde i Bjæverskov. Ejendommen er opført i røde mursten, delvist beklædt med grønne metalprofiler og tagkonstruktion med let taghældning.
Ejendommen er indrettet med kontorbånd i 2 etager, isolerede haller med ca. 6 meters frihøjde med gode portforholdsamt overfladebehandlet og kørefast betongulv.
I 2004 er ejendommen tilbygget med yderligere en lagerhal med en frihøjde på ca. 8 meter, som også har overfladebehandlet og kørefast betongulv samt gode portforhold, hvoraf 2 er med nedsænkede tilkørselsramper. Hallen er uisoleret.
Hallerne er pt. ikke opvarmede, dog hænger der i den ældre del 2 stk. gasvarmelegemer.
Ifølge oplysning fra SEAS er ejendommen sikret med 500 amp. Ejendommen anvendes i dag til plastproduktion.
Udenomsarealerneer udlagt som asfalteret p-plads langs den ene gavl, asfalteret køreareal bag ejendommen samt med et stort plæneareal mellem tilkørselsramperne, som er belagt med SF-sten foran ejendommen. Langs skel til nabo ved parkeringspladsen samt foran ejendommen ud mod vejen findes et grønt bælte.
Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om energimærkning.
- Samlet etageareal: 12.652 m² - heraf 12.068 m² produktion/lager og 584 m² kontor
- Årlige anslåede lejeindtægter: 4.876.650 kr.
- Afkast 1. år ved fuld udlejning: 10,9 %
- Gode portforhold med ramper
- Pris: 40.000.000 kr. kontant