Company House

Colliers har formidlet handlen af ejendommen, der er beliggende i det nye Frederiks Plads kvarter – det nye Business District centralt i Aarhus tæt på stationen, havnen og i gåafstand til Midtbyen. Genboen bliver Danske Banks nye domicil i Aarhus. Frederiks Plads bliver etableret som blandet erhverv og boliger med et torv i midten med plads til cafeer og restauranter. Pladsen kommer til at forbinde Midtbyen til Sydhavnen via den planlagte Highline på det gamle godsbanespor.

”Vi er glade for at overtage denne erhvervsejendom. Der er tale om en moderne, fleksibel og velbeliggende ejendom i et nyt attraktivt kvarter centralt i Aarhus, der vil binde Midtbyen og havnearealerne, der er under udvikling, sammen på en helt anden måde end hidtil. Med en solid ankerlejer på en lang lejekontrakt forventer vi, at investeringen vil give medlemmerne gode afkast mange år frem,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark i en pressemeddelelse.

Der er p.t. tre lejere i bygningen. Horten Advokater er ankerlejer og derudover er softwarevirksomheden SAS Institute og inkassofirmaet Alektum Group lejer. I Aarhus ejer PensionDanmark DT Grunden, der er under udvikling, Kystvejen 29, Åboulevarden 11-13, Skejby Company Park og er medejer af Magasin-bygningen. PensionDanmark har også indgået købsaftale med NCC om køb af et Zleep Hotel og et Company House i Skejby til overtagelse i 2019.