Gøteborg Alle Aarhus

Ejendommen opføres på den grund, der tidligere husede Sygeplejeskolen i Aarhus. De eksisterende bygninger på grunden nedrives over sommeren. Byggeriet af den nye karré forventes påbegyndt i september 2018 med forventet aflevering til studiestart i august 2020.

Prisen er offentliggjort til 75 mio. euros.

Sælger og udvikler af projektet er Konstruct Group, der ledes af bygningsingeniør Ole Vistisen og Karsten Poulsen.

Colliers Capital Markets har formidlet handlen. 

”Den centrumnære beliggenhed tæt på uddannelsesaksen i Aarhus og projektets profil med delevenlige boliger målrettet studerende betyder, at udlejningssikkerheden er stor. Det er derfor et oplagt investeringsprojekt for langsigtede investorer i boligsegmentet, hvilket Europa Capitals køb bekræfter”, udtaler Carsten Gørtz Petersen fra Colliers Capital Markets, Aarhus.