Industri og logistik

Det er ikke nogen hemmelighed, at de fynske virksomheder blev hårdt ramt i forbindelse med finanskrisen i 2008. 10 år senere er der dog ikke noget at mærke, da man på Fyn kan glæde sig over den laveste tomgang på industri- og logistikejendomme siden dengang, nemlig kun 1,9 %.

”Vi oplever en rigtig stor efterspørgsel i øjeblikket på industri- og logistikejendomme på Fyn. Det handler især om ejendomme tæt på motorvejen tværs over Fyn,” siger Christian Darum, erhvervsejendomsmægler hos Colliers International i Odense, som har været en af de to erhvervsejendomsmæglere på sagen.

Senest har Colliers’ fynske afdeling forestået salget af tre ejendomme til en udenlandsk investor, som har investeret i 10 logistikejendomme i Danmark for i alt ca. 520 mio. kr. Colliers Odense har solgt ejendommene på Fabriksvej 21 i Ejby, Hvidkærvej 50 i Odense SV og Blangstedgårdsvej 66 i Odense SØ. De tre ejendomme har også alle tilfælles, at de ligger centralt i forhold til motorvejsnettet. 

”Vi er selvfølgelig glade for at have været en del af denne investering. Det har været et stort projekt for dem, og at Colliers har kunnet levere fem ud af ti ejendomme til dem, er selvsagt meget tilfredsstillende,” siger Christian Darum.

”Vi har flere eksklusive mandater fra denne kunde, hvor vi konkret er i forhandlinger om to ejendomme mere, ligesom de ønsker at udvide porteføljen på Fyn. Vi er derfor meget interesserede i at høre fra eventuelle sælgere”, afslutter Martin Pedersen, direktør hos Colliers Odense, som har været den anden erhvervsejendomsmægler på sagen. 

Overvejer du at sælge eller udleje din industri- og logistikejendom, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os.