Ole Christophersen

Seneste skud på stammen er Ole Christophersen, der er startet som erhvervsmægler den 2. januar. 

Ole har en lang baggrund fra revisionsbranchen, hvor han senest var ansat som manager ved BDO Aalborg. Han har desuden været økonomichef hos ejendomskoncernen NA Holding. 

Ole er uddannet Cand. Merc. Aud. fra Aalborg Universitet, hvor han i dag er tilknyttet som ekstern lektor. Ole er 38 år og bor i Aalborg.

”Vi har haft travlt i 2017, så det er kærkomment med en ny kollega her i Aalborg. Jeg glæder mig både på vores og vores kunders vegne, for en mand med Oles store faglighed og stærke økonomiske kompetencer, vil tilføre værdi både til os og kunderne” siger Claus Sondrup, direktør i Aalborg.

Colliers i Aalborg har adresse på Østre Havnegade, og udover de 7 skarpe mæglere, har vi 2 mindst lige så skarpe sagskoordinatorer deroppe.