Rødeledsvej Svendborg

Ejendommen er et større kompleks, der har fungeret som logistikcenter for Altia Denmark A/S, der desuden har haft produktion på stedet.

”Vi har valgt at flytte produktionen til et af vores produktionsanlæg i Finland, og logistikdelen har vi valgt at outsource til andre danske logistikvirksomheder,” fortæller Veli-Matti Passinen, direktør for kundeservice og logistik, og uddyber:

”Vi har før samarbejdet med Colliers både i Sverige og Danmark, og vi har haft gode resultater af det samarbejde, så det var naturligt for os at vælge Colliers til at sælge ejendommen”. 

Martin Pedersen, direktør hos Colliers Odense, var mægler på sagen. 

”Det har været en fornøjelse at arbejde med Martin igen. Dette var den anden opgave, han løste for os. Sagen var ikke den nemmeste i forhold til salgsprocessen, men Martin har arbejdet vedholdende og vendt enhver sten på vejen for at finde den rette køber og få handlen i hus,” udtaler Veli-Matti Passinen.

Ejendomskomplekset, der foruden logistikcenter indeholder et automatiseret højlager, er delvist udlejet til virksomheden C.C. Jensen, der er aktiv inden for systemer for olievedligholdelse i industrivirksomheder.