Lyngby Hovedgade

De fleste forbinder det at være (eller komme) i god form med mange timers hårdt arbejde og afsavn. Mange har desuden nærmest opgivet at komme af med diverse skader og småskavanker, der som regel følger med alderen eller forkert livsstil. Men sådan behøver det ikke at være, hvis man spørger Anna Bogdanova. 

”Vi udfordrer det, at man skal deltage i bootcamps eller leve sit liv i fitnesscenteret for at have det godt. Det er vores erfaring, at man sagtens kan nøjes med at træne 30 minutter et par gange om ugen, hvis man vel at mærke vælger de rigtige øvelser og kombinerer det med en sund livsstil”, siger Anna Bogdanova.

”Nøglen til succes er at tage udgangspunkt i den enkeltes behov og skræddersy træningsplaner. I det nye studio vil vi tilbyde undervisning én til én og på små hold. Det er noget, vi ved, brugerne af vores onlineprogrammer rigtig gerne vil have”, siger Anna Bogdanova.

Lejemålet er 150 kvadratmeter, og det Anne Bogdanova faldt for, var blandt andet, at der er højt til loftet og et rigtig godt lysindfald i lokalerne. Foruden Anna Bogdanova vil følgende lejere være at finde i ejendommen:

  • No Makeup - laver permanent makeup, vipper & bryn, samt manicure og pedicure 
  • Privatklinikken Ageless – specialiseret skønhedsklinik
  • Barroso Hair Signature - frisør 
  • Living By Panfil – interiør-butik 
Helle Andersen fra Colliers International i København har været erhvervsmægler på sagen.

”Det lejermix, der er i ejendommen nu, er rigtig godt og vil tiltrække personer, der går op i velvære og sundhed – et segment, der er stigende”, siger Helle Andersen og afslutter: 

”Det er super convenient for kunderne, at de kan få tilfredsstillet så mange behov på ét sted. Man kan jo bogstaveligt talt blive fikset fra top til tå, og så lige runde af med at købe et par lækre ting med til hjemmet.”

Anna Bogdanova åbner den 9. oktober 2017. Mere information på hjemmesiden https://annabogdanova.dk/ og på Facebook https://www.facebook.com/annabogdanova.dk/

Om Anna Bogdanova

Anna Bogdanova er personlig træner, coach, underviser og forfatter til bestselleren “Skyhøj forbrænding” og “Veldrejet”, og kvinden bag online succesprogrammet “Balder uden buler” og “21 dage til sprød(ere) silhuet”. Mediernes foretrukne ekspert i emnerne styrketræning, ommøblering, stress, smerter og stofskifte/forbrænding.

Anna har en unik hjernebaseret tilgang til forandringsprocesser og kropstransformation. Hun har allerede hjulpet over 15.000 kvinder til en stærk, stressfri og mere veldrejet krop og et afslappet og naturligt forhold til mad og træning, som de holder fast i år efter år.

Anna er bl.a. uddannet i forandringsprocesser og læring på CBS, ernæringscoach med speciale i sports- og træningsernæring certificeret hos Precision Nutrition og som bevægelsesspecialist hos Z-Health Performance, som er en længerevarende uddannelse inden for anvendt neurologi og smertefri bevægelse.

Anna kan bookes til personlig rådgivning, foredrag, workshops og konceptudvikling & implementering af sundhedskampagner med laaaaangt-over-gennemsnittet engagement og compliance.