PRESSEMEDDELELSE

TORONTO, CANADA; 12. januar 2017 – Den førende globale erhvervsmægler- og rådgivningsvirksomhed Colliers International Group Inc. (NASDAQ og TSX:CIGI) meddelte i dag på børsen, at virksomheden har overtaget aktiemajoriteten i Colliers International Danmark (“CID”). Colliers International har en unik partnerskabsmodel, der betyder, at direktionen og partnergruppen i CID vil bevare det resterende ejerskab af virksomheden. Opkøbet af CID styrker Colliers Internationals forretninger i Europa og er et stærkt fundament for fremtidig vækst i den vigtige nordiske region. Konditionerne for overtagelsen blev ikke offentliggjort.

CID har cirka 100 medarbejdere i fem afdelinger i hele landet. CID tilbyder salg af investerings- og brugerejendomme, udlejning og vurderinger inden for alle segmenter samt strategisk rådgivning til lokale, regionale, nationale og internationale kunder på nøglemarkeder i regionen.

Det danske marked er stærkt og etableret i Europa og repræsenterer en attraktiv vækstmulighed for Colliers,” sagde Chris McLernon, Colliers International | EMEA. “En markedsledende position i Danmark er endnu et led i vores vækststrategi for regionen, det vil give os mulighed for at udvide vores aktiviteter i de nordiske lande og sætte os i stand til at servicere kunder, uanset i hvilket land de driver virksomhed”, konkluderede han.

Jeppe Schønfeld fortsætter som CEO for CID nu med reference til Chris McLernon, der bliver bestyrelsesformand for CID. Den nuværende bestyrelsesformand og grundlægger af virksomheden, Hans Vestergaard, har solgt sin andel af CID, men fortsætter som aktiv mægler og rådgiver. Direktionen vil, udover Jeppe Schønfeld, fortsat også bestå af COO Peter Lassen. Direktørerne i de lokale afdelinger fortsætter i deres nuværende roller som daglige ledere af afdelingerne.

”Vi har været en associeret del af Colliers International i mange år, så det nye partnerskab er et naturligt skridt for os, da det giver os mulighed for at udvide vores ydelser og yderligere accelerere vores vækst i Danmark og internationalt,” sagde Jeppe Schønfeld, CEO i CID.  “Vores ledelse er dedikeret til en lang fremtid med Colliers og ser frem til at udnytte de globale fordele og levere professionel rådgivning til kunder i hele verden. Alle hos CID er meget begejstrede for vores nye partnerskab og muligheden for at skabe fælles vækst fremover.”

Gennem årene er Colliers International vokset gennem partnerskab med dygtige og professionelle teams som holdet i Danmark, passionerede mennesker med et ønske om at fortsætte med at skabe vækst og værdi ved at tilbyde kunderne differentierede ydelser,” udtalte Jay S. Hennick, bestyrelsesformand og CEO Colliers International. “CID er det seneste i en række strategiske opkøb, vi har foretaget i Europa. Vi fortsætter med at investere i forretningen for at styrke Colliers som brand og foretrukken global samarbejdspartner for succesfulde organisationer og professionelle, som trives i en driftig kultur,” konkluderede han.

Om Colliers International

Colliers International Group Inc. (NASDAQ og; TSX: CIGI) er en markedsledende global erhvervsmægler- og rådgivningsvirksomhed med mere end 16.000 professionelle medarbejdere i 66 lande. Med en initiativrig virksomhedskultur og et betydeligt medarbejdermedejerskab tilbyder Colliers’ medarbejdere komplette ydelser til lejere, ejere og investorer i hele verden. Ydelserne omfatter strategisk rådgivning og mægling ved salg af erhvervsejendomme, lejesager, corporate solutions og corporate finance; ejendomsadministration og facility management samt arbejdspladsrådgivning; værdiansættelser og skatterådgivning samt individualiserede analyser og ledelsesrådgivning.

Colliers’ medarbejdere tænker anderledes, videndeler og tilbyder indsigtsfuld og innovativ rådgivning, der hjælper kunderne med at få succes. Colliers er på top 100 outsourcing virksomheder på the International Association of Outsourcing Professionals’ Global Outsourcing liste igennem 11 år, mere end nogen anden erhvervsmægler.

Besøg Colliers.com for de seneste nyheder eller følg os på Twitter: @Colliers og LinkedIn.

Information om fremadrettet information

Dele af informationen i denne pressemeddelelse er fremadrettet i henhold til børslovgivningen. Meget af denne information kan identificeres ved ord som ”tror”, ”forventer”, ”forventet”, ”vil”, ”intention”, ”forudser”, ”estimater”, ”fortsætter” eller lignende udtryk, der indikerer fremtidige udfald eller begivenheder. Colliers mener, at forventninger reflekteret i sådanne fremadrettede udtalelser er fornuftige, men ingen garanti kan gives for, at disse forventninger vil ende med at være korrekte, og sådanne fremadrettede udtalelser kan ikke unødigt påberåbes.

Fremadrettede udtalelser er baseret på nuværende information og forventninger, som involverer en række risici og usikkerheder, der kan medføre faktiske resultater eller begivenheder, der afviger materielt fra det forventede. Disse risici inkluderer, men er ikke begrænset til, risici associeret med: (i) generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, som vil, bl.a., påvirke efterspørgslen for Colliers’ services og omkostningerne forbundet med at levere disse services; (ii) Colliers’ evne til at implementere sin forretningsstrategi, inklusive Colliers’ evne til at identificere og opkøbe egnede opkøbskandidater på acceptable vilkår og betingelser og succesfuldt integrere nyopkøbte virksomheder med den eksisterende virksomhed; (iii) ændringer i eller manglende overholdelse af gældende regeringslovgivning; og (iv) faktorer identificeret i ”Annual Information Form” fra Colliers for året, der sluttede 31. december 2015 under overskriften “Risk Factors” (faktorer der er adopteret heri og en kopi heraf kan findes på www.sedar.com). Fremadrettede udtalelser indeholdt i denne pressemeddelelse er foretaget på dateringen heraf og kan ændre sig. All fremadrettede udtalelser i denne pressemeddelelse er kvalificeret af disse forsigtighedshensyn- og udtalelser. Bortsat fra gældende lovkrav så påtager Colliers sig ingen forpligtigelser til offentligt at opdatere eller ændre fremadrettede udtalelser hverken som en konsekvens af ny information, fremtidige begivenheder eller andet.

GLOBAL KONTAKT: John B. Friedrichsen, Chief Financial Officer, +1 (416) 960-9500

EMEA KONTAKT: Chris McLernon, CEO, Colliers EMEA, +44 20 7487 1651