Colliers International har stået for udlejningen af det ca. 500 m² store kontor i Aarhus Toldkammer. Den fredede Toldkammerbygning er et enestående eksempel på Hack Kampmanns arkitektur, og ejendommen fremstår majestætisk og på en og samme tid yderst charmerende og meget historisk. Ejendommen er over de seneste år blevet nænsomt renoveret. Der er taget højde for alle de oprindelige detaljer, og der er brugt mange ressourcer på at bevare de originale detaljer i bygningen.

UncleGrey ser frem til at rykke ind i lejemålet d. 1/4 eller 1/5, 2017, hvor Havneområdet gerne skulle stå lidt mere færdigt end det er tilfældet her primo januar. Flytningen skyldes et behov for mere plads samt et ønske om at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle er samlet på samme plan.

”Vi var på udkig efter et charmerende lejemål, med en fremragende placering, højt til loftet og gerne med lokal forankring i byens historie. Toldkammeret har som bygning en interessant historie og en fantastisk beliggenhed i den del af Aarhus, der udvikler sig mest. The Best of Both Worlds,” udtaler Rolf Bach Christensen, Adm. Direktør, GREY Denmark.