5 tips

VED SALG AF BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME

  1. Styr på papirarbejdet
  2. Administrationen skal være på plads. Køberne vil gerne betale for, at tingene er kørt efter bogen. At lejekontrakterne er lovligt indgåede, at reguleringer af lejen er foretaget korrekt, at der er kopier af huslejevarslinger osv.

  3. Kend de potentielle værdier
  4. Få afdækket om der bl.a. skulle være nogle uudnyttede arealer, som kan indrettes til boligformål eller om der er byggeretsmuligheder. Det kan være med til at øge værdien for ejendommen.

  5. God vedligeholdelse – både ude og inde
  6. Ejendomme i pæn stand er mere eftertragtede. Udenomsarealerne skal være pæne og vedligeholdte. Ser ejendommen misligholdt ud, vil køber frygte, at ejendommen kan rumme fejl og mangler.

  7. Hvad skal ordnes – hvad kan vente?
  8. Ret ikke op for enhver pris – det kan nogle gange være klogt at lade beslutningen være op til køber. Investeringen er spildt, hvis ikke køber sætter pris på de tiltag og dispositioner, der er foretaget. Eksempelvis kan en tom lejlighed i en ejendom nogle gange være en fordel. Sørg dog for at ordne åbenlyse småting som en trist opgang, der let kan friskes op med lidt maling.

  9. Afklaring af usikkerheder

Få afklaret eventuelle lejesager på ejendommen, inden du sætter til salg. Er der bygningsskader, som du ikke kender omfanget af, skal skadernes omfang vurderes og udgifterne hertil klarlægges.

VED KØB AF BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME

  1. Kender du ejendomstypen?
  2. Er du førstegangskøber er det væsentligt at danne sig et overblik over de mange forskellige typer af boligudlejningsejendomme, der kan investeres i. Ikke mindst da lovgivningen varierer fra én type i forhold til en anden – og dermed også et eventuelt potentiale.

  3. Styr på finansieringen
  4. Markedet for boligudlejningsejendomme er i øjeblikket præget af begrænset udbud og stor efterspørgsel. Der er ofte flere købere til samme ejendom – og med finansieringen på plads, står du bedre i forhandlingerne.

  5. Kend risikoen – og undgå den
  6. Vent med at købe til eventuelle lejesager er afgjorte. Alternativt bør du indregne mulige scenarier/risikomomenter i den samlede økonomiske beregning.

  7. Kend lejeloven – og lejekontrakterne
  8. Det er vigtigt at kende til både lejelovgivning og regler for fastsættelse af husleje. Ligeledes er det vigtigt at få styr på validiteten og lovligheden af eksisterende lejekontrakter.

  9. Bliv optaget i vores køberkartotek

Mange boligudlejningsejendomme sælges direkte via netværk eller køberkartotek – uden at blive annonceret. Klik her for at tilmelde dig vores køberkartotek.