Dronningholmsvej

Den tidligere kirke på i alt 490 m² blev opført i 1880, men er siden blevet ført op til moderne standard indvendigt, men med en stor respekt for bygningens tidligere virke og arkitektoniske kvalitet. Den huser i dag nogle af Fyns mest unikke møde- og selskabslokaler til at danne rammer om både forretningsmøder og private arrangementer.

Hos sælgerne fra PAKL Holding har man været yderst tilfreds efter sagens afslutning:

”Ejendommen er en nedlagt kirke, og således en spændende ejendom, men også en særdeles udfordrende ejendom. Martin Pedersen fra Colliers har dog hele forløbet igennem været enorm saglig, seriøs og god til at håndtere casen med de interessenter der har været”, siger Peter Liokouras, leder af Guldsmeden Hotels Expansion i Tyskland, og tilføjer:

”Ved den afsluttende handel, skal det pointeres, at forløbet var særdeles professionelt og meget målrettet. Evnen til at finde løsninger skal især fremhæves, så det har alt i alt været en rigtig god oplevelse.”

Også Martin Pedersen, direktør og partner i Colliers International, er rigtig glad for hele sagens forløb:

”Det er en unik og spændende erhvervsejendom, som er indrettet for få år siden, og sammen med beliggenheden i et stille område med kort til gågaderne og offentlig transport, har det været en rigtig interessant sag”, fortæller han og afslutter: 

”Det har været et rigtig positivt forløb med to professionelle parter, som begge har haft en god forståelse for løsninger til særprægede ejendomme som denne.”