Kontorlokalerne på Mossvej 2 i Horsens nu udlejet

Til trods for, at der er tale om en nyere ejendom og en beliggenhed få minutters kørsel fra E45 ved Horsens Vest og en høj facadeværdig mod Ny Silkeborgvej, har det taget relativt lang tid at finde en lejer til kontorlokalerne.

"Der er godt gang i kontorudlejningsmarkedet lige nu, men denne ejendom har givet lidt udfordringer, fordi der er tale om mange kvadratmeter kontorlokaler, samtidig med at arealerne ligger sammen med et større lager. 2.100 kvm kontor med tilhørende lager er ikke noget, der er voldsom stor efterspørgsel på," siger Hans Holmann erhvervsmægler, Colliers i Vejle.

"Hele ejendommen er nu i fuld drift og afspejler meget godt den stigende efterspørgsel der generelt er efter ledige lokaler langs med E45" siger Hans Holmann og tilføjer:

"Horsens kommune er en af de kommuner, der er at finde på Top 10 over kommuner med størst befolkningstilvækst (9,7 %) de kommende 10 år *) og det er en af de ting, der er med til at tiltrække nye virksomheder til byen".
 
*) Kilde Danmarks Statistik og Colliers International.