Det er en af de største kontorejendomme i Aarhus, der nu har skiftet hænder. Bygningerne var oprindeligt udlejet til IT-virksomheden LEC International A/S, som senere blev opkøbt af IBM.

”Salg af det tidligere IBM domicil har været en krævende opgave grundet processen omkring lokalplanen, så det er glædeligt for både os og sælger, at bygningerne nu er solgt” siger Michael O. Andreasen, erhvervsmægler Colliers i Aarhus.

”Det har været et langt, men godt forløb”, udtaler Susanne Lorenzen, I/S Lorenzen Ejendomme og uddyber:

”Forberedelse af en lokalplan kan være en lang, sej kamp, men heldigvis kender vi Colliers fra et mangeårigt samarbejde, så vi har vidst, at vi har været i de bedste hænder, hvad mægler angik, Colliers er vant til at håndtere den slags sager professionelt”, siger Susanne Lorenzen.

Købere er Thye Enterprise ApS, Thye og Abildgaard ApS og Kollegiekontoret, der nu afventer færdigbehandling og godkendelse af lokalplanen, så opførelsen af ca. 300 kollegielejligheder og et større antal private boliger kan gå i gang.

Yderligere information

Colliers International, Aarhus, Erhvervsejendomsmægler Michael O. Andreasen mobil 20 45 30 24.