(Foto: Lærernes Pension)

Et nyt boligprojekt er på vej i Nørresundby. Der er tale om et byggeri med et samlet areal på 11.000 m2, som fordeles over 5 boligblokke. De 143 lejligheder skal efter planen benyttes til lejeboliger, som får en gennemsnitsstørrelse på 78 m2. Den første del af byggeriet forventes at stå færdigt ultimo 2018, imens den sidste del forventes at stå færdigt medio 2019.

”Byggeriet i Nørresundby er et særdeles spændende boligprojekt. Ejendommenes placering udmærker sig ved at ligge perfekt ved Nørresundby Havnefronten, der samtidig er en infrastrukturel optimal beliggenhed mellem Limfjordsbroen og den ”nye” gangbro ved jernbanebroen og ligeledes med kort afstand til såvel Aalborg midtby samt lufthavnen," forklarer Claus Sondrup, partner og direktør hos Colliers, der har rådgivet sælger i forbindelse med transaktionen.