Et nyt højhus med 57 lejligheder er nu på vej i Aalborg. Der er tale om et 10-etagers byggeri med et samlet boligareal på 4.900 kvm. De 57 lejligheder skal efter planen benyttes til lejeboliger, hvortil kommer en parkeringskælder på 500 kvm med 57 parkeringspladser. Byggeriet opstarter i begyndelse af 2017 og forventes at stå færdigt i foråret 2018.

"Der er tale om en særdeles velbeliggende boligejendom på Østre Havn i Aalborg. Ejendommens placering udmærker sig ved at ligge perfekt ved havnebassinet i det område, der for fremtiden kommer til at huse byens dyreste ejerlejligheder," forklarer Claus Sondrup, partner og erhvervsmægler hos Colliers.

Udvikleren af byggeriet er TK Development, som netop har solgt projektet til en privat investor. Handlen foregår som en selskabstransaktion.