Brabrandhus er et markant ejendomskompleks tegnet af Friis & Moltke. Ejendommen er beliggende på Brabrand Hovedgade i Brabrand. Ejendommen er bygget med et forhus og et baghus for ca. 50-60 år siden.

Forhuset er opført i røde teglsten og er beliggende med facade mod Hovedgaden. De 2 nederste etager er indrettet til erhverv, imens den øverste etage er indrettet til boliger, hvorfra lejerne kan se over bl.a. Brabrand Sø.

Baghuset er beliggende højt over forhuset og fremstår med sin hvidmalede facade synlig for hele området og fra Silkeborgvej. Stueetagen er indrettet til erhverv imens 1. salen primært er indrettet med boliger. Komplekset er navngivet efter den hvide ejendom, som har ikonisk status og er kendt af alle med tilknytning til Brabrand.

Solgt af Colliers – igen

For 15 år siden solgte Colliers ejendommen til en lokal advokat fra Aarhus, og nu har Colliers bistået selv samme person med salg af ejendommen. Denne gang er ejendommen solgt til 3 lokale investorer, som har kendt ejendommen i mange år.

"Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet med ejendommen, som rummer så store muligheder. Vi vil, med stor respekt for ejendommens karakteristiske udtryk, bringe den ind i det nye årtusinde og op i standard. Dette til glæde for nye beboere og naboer. Vi vil have fokus på at skabe nogle rigtigt gode boliger,” fortæller køber og fortsætter:

"Der er mange, som har fået øjnene op for de muligheder, som det gamle Brabrand besidder med kombinationen af unikke naturoplevelser og kun 10 minutters kørsel til Aarhus C. Så efter offentliggørelsen af vores planer om at skabe boliger i ejendommen, er vi blevet bombarderet med henvendelser fra interesserede lejere."

Ombygning af kontorer til lejligheder

Ejendommen har de seneste år fået tilført 12 nye lejligheder. Køberne overtog ejendommen den 1. oktober 2016 og påbegyndte umiddelbart derefter etablering af yderligere 8 nye 2- værelses lejligheder. Boligerne er planmæssigt færdige i løbet af februar 2017. Når dette er gennemført påbegyndes en yderligere ombygning af 660 m2 kontor til lejligheder. Dette betyder, at ejendommens samlede areal på ca. 4300 m2 inden udgangen af 2017 er oppe på ca. 40 % boliglejligheder.

"Ved denne ændring bliver ejendommen meget mere sikker i sin udlejning, da Brabrand ikke er det sted, hvor kontorlejere er flest. Ejendommen er fortsat en attraktiv erhvervsejendom, der rummer læger, tandlæger, rejsebureau og flere forskellige butikserhverv," fortæller Palle Christensen, erhvervsmægler hos Colliers i Aarhus.