Erhvervsmæglermarkedet er præget af en meget traditionel tilgang til markedsføring og alle gør stort set det samme. Typisk annoncer med masser af ejendomme i. Vi prøver nu at lægge et lag oven på denne kommunikation og skyder en større imagekampagne i gang”, fortæller kommunikations- & marketingchef Lisbeth Kempel fra Colliers. ”Vi vurderer, at ejendomsannonceringen ikke kan stå alene, hvis vi skal udfri vores ambitioner om at styrke vores brand. Vi kan ikke nøjes med at vise ejendommene, det er ikke differentierende nok”, konkluderer Lisbeth Kempel på baggrund af kunde- og konkurrentanalyser.

Kampagnen tager afsæt i vores DNA om købmandskab, kvalitet, innovation og integritet og er summeret op til konceptet ”Vi handler på ideer”, der kombinerer det rationelle med det emotionelle” forklarer Lisbeth Kempel, som i foråret har kørt et større strategiforløb internt i virksomheden og med partnerkredsen.

Kampagnen skydes i gang med en række annoncer i landsdækkende dagblade samt magasiner, og konceptets rulles samtidigt ud på de mere traditionelle ejendomsmæglermedier og -kanaler, så som skiltning, salgsannoncer, m.v.” fortæller Lisbeth Kempel.

Content marketing og marketing automation

Step 2 af hele kampagnen bliver implementeringen af en egentlig contentstrategi, som begynder at rulle ud i forskellige kanaler her i løbet af efteråret. Her vil digitale platforme spille en stor rolle ”Vi skal op i gear på contentsiden og vi har store ambitioner”, siger Lisbeth Kempel. ”Vi har oprustet med nye ansatte i min afdeling og har tilført nye kompetencer. Vi har investeret i et marketing automation system, som vi skal bruge til at styre vores digitale markedsføring, opsamle leads, måle og blive klogere på vores kunders adfærd”.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med reklamebureauet GORM Agency. Her tilføjer administrerende direktør Søren Stemann Beck: ”Det at have fokus på branding, content og konvertering er lige ned ad vores bane. Vi har her med et brand og virksomhed at gøre, som på den ene side vitterligt ønsker at skille sig ud fra mængden og så på den anden side skal sikre et konstant flow at leads. Det er en spændende udfordring”. Søren Stemann Beck roser i øvrigt virksomhedens mod til at prøve nye veje i markedsføringen i en branche som er meget konventionel i sin markedsføring.