Søren Lindbjerg og Torben Olesen, erhvervsejendomsmæglere hos Colliers i Aarhus, har forestået salget af en kombineret bolig- og erhvervsejendom i Søborg. Ejendomsprojektet er tegnet af Luplau & Poulsen Arkitekter MAA, som er blandt landets mest kompetente boligarkitekter, med stor erfaring i renovering, almene boligbyggeri og miljørigtigt byggeri.

"Denne transaktion vidner om, at vi som erhvervsmæglere i vores respektive afdelinger i Aarhus, København, Vejle, Odense og Aalborg har et nationalt overblik over erhvervsejendomsmarkedet. I denne konkrete sag er der tale om et salg af en ejendom beliggende på Sjælland med både en aarhusiansk køber og sælger,” fortæller Torben Olesen.