Før sommerferien udsendte Colliers International, i samarbejde med Deloitte, Handelsbanken og Andersen Partners en invitation til morgenmøde d. 30. august i Kolding med temaet: Introduktion til investering i fast ejendom.

Temaet er højaktuelt, da flere og flere overvejer investering i ejendomme som et alternativ til andre investeringsmuligheder. Årsagerne til denne overvejelse kan være mange, men netop denne aktivklasse indeholder helt særlige muligheder og udfordringer. Disse forskellige aspekter var der mulighed for at høre nærmere om på mødet.

Interessen for morgenmødet viste sig at være stor, og 70 tilmeldte mødte op i Kolding hos Deloitte, som lagde lokaler til arrangementet.

Morgenmødet bestod af en række oplægsholderne, som kom godt omkring en række emner, der er interessante at belyse, hvis man går med tanker om at investere i fast ejendom. Indledningsvist gav René Neesgaard, partner og direktør hos Colliers i Vejle, en kort introduktion til, hvordan ejendomsmarkedet har udviklet sig frem til i dag. Herefter fulgte Troels Kehlet, erhvervsrådgiver hos Handelsbanken i Kolding, op med en kort gennemgang af belåningsmulighederne for investeringsejendomme. Bjarke Windeløv Graa, advokat hos Andersen Partners, fortsatte morgenens indlæg med en præsentation af nogle af de vigtigste forhold vedr. købsaftalen såvel som lejekontrakten. Herefter førte Deloitte deltagerne igennem en kort gennemgang af de moms- og skattemæssige forhold ved køb og salg af fast ejendom. Endelig sluttede Klaus Holmstoel, erhvervsmægler hos Colliers i Vejle, af med en gennemgang af det aktuelle marked samt de muligheder, der forelægger. Han afsluttede sit oplæg med at fremvise en række dugfriske ejendomme i trekantsområdet, hvoraf flere endnu ikke var kommet på nettet, og dette fik flere af deltagerne til at sætte sig ud på kanten af stolen og følge ekstra godt med.

Hele morgenen havde de fremmødte lyttelapperne slået ud. Der blev fulgt intenst med i præsentationerne og undervejs blev der også stillet skarpe spørgsmål til oplægsholderne.

Kommer der et nyt morgenmøde?

Desværre havde vi ikke pladser til alle, da interessen for arrangementet var stor. Derfor brygger vi allerede nu på at følge op med endnu et morgenmøde med samme tema. Mere om dette, når de sidste detaljer er kommet på plads.

Indtil da kan vi henvise til vores nyeste nummer af MarkedsNYT, som netop har ejendomsinvestering som tema. Find magasinet HER.