Vores analyseafdeling mærker en stor efterspørgsel efter markedsdata, og derfor har vi udvidet vores services med muligheden for at få skræddersyet en analyse, som passer lige præcis til din virksomheds behov.

Kommunal efterspørgsel efter markedsanalyser

Vi mærker en stigende efterspørgsel efter markedsdata fra kommuner, der kan give virksomheder et indtryk af kommunens muligheder. I en tid med stærke forandringer i erhvervslivet og en stigende urbanisering er en kommunal indsats, for at tiltrække og bibeholde virksomheder lokalt, blevet afgørende. Et levende lokalt erhvervsliv skaber grobund for en attraktiv kommune, som også bliver en interessant bosætningskommune, hvilket sikrer et levende byliv.Vores store erfaring og markedsdækning efter 30 år på det danske ejendomsmarked betyder, at vi kan tilbyde dybdegående analyser af virksomhedernes prioriteringer og valg af placering, der blandt andet afhænger af de lokale visioner, den kommunale ånd og det lokale ejendomsmarked,” forklarer Joseph Alberti, research analyst hos Colliers, og fortsætter:

”Vi tilbyder at analysere os frem til en række anbefalinger, der vil understøtte, at netop den pågældende kommune vil være i stand til at beholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder i fremtiden.”

Modtag vores nøgletal

Udover den kommunale efterspørgsel, oplever vi også en stigende interesse fra banker, sparekasser og andre private virksomheder med en interesse i det danske ejendomsmarked. Disse virksomheder ønsker nøgletal for markedsleje, afkastkrav og forventninger for en række ejendomstyper i de større danske byer.

”Hvert kvartal udgiver vi disse tal i vores rapport, MarkedsPULS, men nu åbner vi også op for muligheden for at købe disse nøgletal i en elektronisk udgave, som kan benyttes i den form, som den enkelte virksomhed måtte have lyst til. Nøgletallene kan anvendes som dokumentation for anvendt afkastkrav og markedsleje i forbindelse med fastsættelse af værdien af bankens eller sparekassens panter i erhvervsejendomme,” fortæller Joseph.

Hvordan kan du udnytte mulighederne?

Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt Joseph Alberti, research analyst hos Colliers, for yderligere information.

I tillæg hertil vil vi anbefale dig at tilmelde dig vores nyhedsbrev, Colliers RESEARCH, som vi sender, når nye analyser og markedsrapporter, nationale såvel som internationale, er tilgængelige på vores hjemmeside. Find tilmeldingsformularen HER.