Colliers skal bistå med at udleje 4.000 m2 i det kommende kontortårn, A Tower, i Kolding, og byggeriet igangsættes når yderligere 1-2 lejere er fundet.

Der er tale om et særdeles attraktivt kontorbyggeri, som allerede nu har to hovedlejere, advokatfirmaet Andersen Partners og revisionsfirmaet BDO. "Bygningen får en meget synlig placering lige ved motorvejen, hvilket giver let adgang for de arbejdende så vel som besøgende", forklarer René Neesgaard, erhvervsejendomsmægler og direktør hos Colliers International i Vejle.

Ejendommen bliver på i alt 11 etager med fælles mødecenter øverst og fælles reception og kantine i grundplan. De kommende lejere har mulighed for selv at komme med forslag til indretningen til Schmidt Hammer Lassen, som er arkitektfirmaet bag byggeriet.

"Ejendommen vil, når den er færdigbygget, komme til at fremstå som et markant byggeri med masser af pondus, og den vil med sikkerhed blive et af Koldings nye varetegn," forudser René Neesgaard.

Se mere om ejendommen HER.