Lejemålet er moderniseret og velindrettet til kontor, bestående både af cellekontorer, storrumskontorer og konferencerum. Bygningen består ligeledes af en kantine med direkte udgang til en stor sydvendt have, hvor frokosten kan nydes.

Lejemålet er moderniseret med respekt for bygningens historie. Vægge og lofter fremstår hvidmalede, og gulvene er belagt med en blanding af mørke tæpper og sildebensparket.

"Ejendommen er unik både med hensyn til beliggenhed og anvendelse, og indretningen er fleksibel, såfremt en ny lejer kunne tænke sig en anden løsning end den eksisterende,” forklarer Cato Vestergaard fra Colliers International i Aarhus, der forestår genudlejningen af lejemålet.